Mercedes-chef vil have EU til at droppe CO2-bøder

Ola Källenius, der er direktør for Mercedes-Benz og præsident for ACEA, vil have EU til at droppe milliardbøder til bilproducenter, der udleder for meget CO2.

Mercedes-chef vil have EU til at droppe CO2-bøder

Mercedes-Benz’ administrerende direktør Ola Källenius, der også er præsident for den europæiske sammenslutning af bilproducenter (ACEA), opfordrer EU til at genoverveje de emissionsbøder, der er fastsat under den europæiske grønne pagt.

I denne er målet at reducere drivhusgasudledningerne med mindst 55 procent inden 20230 i forhold til niveauet i 1990. I 2050 skal drivhusgasser fuldstændig elimineres.

Se også: Se specifikationer og priser på alle elbiler i Danmark

Milliardbøder spænder ben for billige elbiler

Han hævder, at disse bøder kan skade bilproducenterne ved at aflede midler fra forskning og udvikling, der er nødvendige for at producere billige elbiler. Og netop billigere elbiler er nødvendige for at sælge flere elbiler.

Foto: EU

”Den europæiske grønne pagt skal underkastes et realitetstjek og en tilpasning for at gøre den mindre rigid og mere fleksibel og for at gøre dekarboniseringen af bilindustrien til en grøn og rentabel forretningsmodel,” oplyser han.

Ola Källenius understreger, at bilproducenternes er med på målet om at opnå såkaldt nettonuludledning i 2050, men han efterlyser mere fleksibilitet og incitamenter til at øge udbredelsen af elbiler.

Fra i år skal det gennemsnitlige niveau for CO2-udledning for bilproducenternes flåde af personbiler være lavere end 95 gram/kilometer. Tallet varierer dog en smule fra producent til producent. Ligger en producent over tallet, straffer EU dem med bøder på 95 euro per overskydende gram CO2 per kilometer ganget med antal solgte biler.

Organisationen Transport & Environment pointerer, at de fleste bilproducenter godt kan opfylde CO2-målene for 2025 ved at lancere hybridbiler og elbiler. Organisationen forudser derfor minimale bødestraffe, og bilproducenter som Volkswagen kan helt undgå de store bøder ved at øge andelen af solgte elbiler.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

I Europa er salget af elbiler gået tilbage i 2024, mens det globale salg af elbiler er steget – særligt på grund af vækst i USA, men især i Kina.

I Danmark er salget af elbiler også vokset i 2024, da Danmark er et af få europæiske lande, hvor elbilsalget går fremad.

Vil du se flere salgstal for elbiler i Danmark? Så kan du finde statistik over elbiler for hele 2024, den seneste måned og gennem tiden på Mobilsidens statistikside.

Vi anbefaler:
Guide til bedste ladeboks til elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Alle kommende elbiler, der kommer i 2025, 2026 og 2027