Renault synes vi rammer godt med deres retrodesign, som vi finder i elbiler som Renault 5 og 4, men giver den nu ekstra gas i seneste konceptbil.
Nu kaster franskmændene sig over en af motorsportens helt store klassikere med den nye Renault 8 Gordini Concept.
Renault 8 Gordini er en fræk elektrisk coupé
Konceptbilen Renault 8 Gordini transformerer den firkantede 60’er-sedan til en rendyrket to-dørs coupé i kulfiber.
Hvor originalen havde hækmotor, trækker nyfortolkningen på baghjulene via en potent elmotor med cirka 270 hestekræfter.
Designet oser af attitude med inspiration fra racer-kulturen, brede skærmkasser, seks integrerede rally-lygter i fronten og de obligatoriske hvide Gordini-striber.
Bilen vises frem på Paris Motor Show i oktober, hvorefter den triller direkte på museum i Flins.
MEN der er her tale om en rendyrket konceptbil, som aldrig bliver til virkelighed i serieproduktion. Alligevel fortæller konceptbiler altid noget vigtigt om, hvor producenten er på vej hen, og hvad deres visioner for fremtiden egentlig rummer.
Læs ogsåSeneste nyheder om elbilteknologiEt opgør med skærmoverflod i elbiler
Renault kan virkelig noget med design og den nye konceptbil ser bragende godt ud – men det er i særdeleshed interiøret, der for alvor fanger vores opmærksomhed.
Kabinedesign i dag består nærmest udelukkende af gigantiske skærme og forsvindende få fysiske knapper – minimalisme over alt.
Vi ser dog nu bilmærker begynde at drømme sig tilbage til en tid, hvor skærmene fyldte mindre, og knapperne var mange, hvor køreroplevelsen var mere i fokus.
Ligesom vi for nylig så hos Audi med deres Concept C, har Renault i denne bil helt droppet den traditionelle, store infotainmentskærm.
I stedet er instrumenteringen løst med seks små, cirkulære digitale skærme, som svæver over et instrumentbord i børstet aluminium.
Sammen med fysiske metalknapper på midterkonsollen, blødt Alcantara og retrofløjl på racersæderne er køreoplevelsen fri for overflødige forstyrrelser.
Man kunne sagtens forestille sig, at netop denne filosofi er en vej, som vi vil se langt flere bilmærker gå i de kommende år, hvor man kan forestille sig, at nogle bilkøbere bliver mætte af touchskærme.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler




