Mercedes-Benz vil droppe EQ-elbiler

Med målet om at blive et helt elektrisk bilmærke inden udgangen af dette årti, har Mercedes-Benz planer om at droppe EQ-navnet for deres elbiler.

Mercedes-Benz vil droppe EQ-elbiler

Mercedes-Benz er en af de veletablerede bilproducenter, der i dag har det største udvalg af rene elbiler. Elbilerne fra bilmærket kendes under EQ-mærkningen, som nu ser ud til at blive droppet.

Se også: Test af elbiler

Mercedes’ elbiler skal sælges under nyt navn

Mercedes-Benz vil droppe produktmærket EQ for fuldelektriske biler, skriver Reuters. Det kommer til at ske allerede i forbindelse med den næste generation af kompakte elbiler, der skal være på markedet fra slutningen af 2024.

Beslutningen er baseret på administrerende direktør Ola Kaellenius’ fokus på rene elbiler, hvilket gør EQ-mærket overflødigt. Mercedes vender blikket væk fra forbrændingsmotoren og har primært fokus på elbiler. Det er Mercedes’ overordnede mål at være et fuldt elektrisk bilmærke inden udgangen af dette årti.

EQ-serien blev annonceret i 2016, hvor den første model, EQC SUV, blev lanceret i 2019. I dag bliver alle elbiler fra den tyske bilproducent markedsføret under EQ-brandet.

sagde, at mærket er en vigtig søjle i bilproducentens elektromobilitetsstrategi.

“Med målet om, at vores modermærke Mercedes-Benz skal være fuldt elektrisk inden udgangen af dette årti, vil vi tilpasse positioneringen af køretøjerne og dermed også brugen af mærket i takt med tiden, men det er for tidligt at give detaljer om dette på nuværende tidspunkt”, sagde en talsmand for Mercedes’ EQ-produkter.

Hvad det nye navn for Mercedes’ elbiler bliver er endnu ikke afsløret. Man kunne spekulere i, at Mercedes vil vende tilbage til deres typiske navngivning, hvor en EQS fremover bare vil være en S-klasse.

Se også: Seneste nyt om elbiler

Flere elbilmodeller på vej fra Mercedes

Allerede nu har Mercedes-Benz et stort udvalg af elektriske biler. Mærket tilbyder netop nu otte forskellige elbilmodeller fra den billigste EQA med en pris fra 437.000 kroner til luksuselbilen EQS SUV, der koster fra 1,3 mio. kroner.

Der forventes nye udgaver af EQE og EQS i 2023 samt AMG-versioner. Der går samtidig rygter om, at Mercedes er på vej med en mere budgetvenlig elbil.

Se også: Guide til den bedste elbilforsikring