NIO vil sælge elbiler på abonnement – se de danske priser

Du kan ikke købe en NIO-elbil, når bilmærket åbner i Danmark. I stedet introduceres elbil-abonnementer med alt inklusiv. Se de danske priser her.

NIO vil sælge elbiler på abonnement – se de danske priser

NIO kommer til at skille sig ud, når de åbner i Danmark som nyt premium elbilmærke. Det bliver ikke som den traditionelle bilforhandler i udkanten af byen. I stedet åbner et NIO House i centrum af København (Kultorvet) og elbilerne skal der abonneres på – som man kender det fra en streamingtjeneste. Se danske priser på NIO ET7, EL7 og ET5 på et fleksibelt og fast abonnement her.

Ifølge NIO er et abonnement på en NIO-elbil med alt inklusiv. De kalder det selv for “en bekymringsfri pakke, der inkluderer en omfattende forsikring, vedligeholdelse og meget mere”. Denne tjeneste hedder NIOSubscription og kommer i to former.

Abonnementerne inkluderer ikke batteriskifte. Priser for dette kommer senere. Abonnementerne inkluderer 1.250 kilometers kørsel per måned.

Vi har ikke alle detaljer om abonnementsløsningerne endnu, men opdaterer artiklen, når vi har mere information.

Læs mere om NIO ET7, EL7 og ET5

Danske priser på NIO ET7, EL7 og ET5

Der vil blive tilbudt to typer abonnementer: Et fleksibelt og et fastlåst. Sidstnævnte løber over 36 måneder, og det fleksible er for en måned ad gangen med 14 dages opsigelsesfrist.

Det første er med en fast månedsydelse, mens det fleksible vil falde i pris i takt med, at bilen bliver ældre. Her er priserne NIO oplyser på de tre elbiler:

NIO ET7 pris per måned:

11.799 kroner for fastlåst abonnement i 36 måneder og 14.879 kroner for det fleksible abonnement.

NIO EL7 pris per måned:

12.199 kroner for fastlåst abonnement i 36 måneder og 15.499 kroner for det fleksible abonnement.

NIO ET5 pris per måned:

8.499 kroner for fastlåst abonnement i 36 måneder og 10.499 kroner for det fleksible abonnement.

Se også: Nyheder om elbiler