November-tal: Fortsat salg i grønne biler

Hver måned gennemgår vi tallene på bilmarkedet, og ser på hvad der trender lige nu. Få overblikket over forrige måneds udvikling inden for el- og hybridbiler.

November-tal: Fortsat salg i grønne biler

Novembers tal viste, at der fortsat er fint gang i bilsalget: 18.159 nye personbiler kom ud på vejene – et tal der er på niveau med salget samme måned sidste år. Indtil videre er der solgt 175.385 biler i år, hvilket er 16,5 procent under sidste års salg i samme periode, så der er fortsat lidt vej til at ramme samme niveau.

På trods af de langtrukne politiske forhandlinger om nye bilafgifter og dertilhørende usikkerhed, så afskrækker det tilsyneladende (endnu) ikke bilkøberne. De tiltrækkes formodentlig af de bedre biler, det større udbud og den løbende forbedring af lade-infrastrukturen.

Se også: Nyheder om plug-in hybrid- og elbiler

November stod for årets næsthøjeste elbil-salg

Af månedens nye, indregistrerede biler var 3.954 af dem el- og plug-in hybridbiler, hvilket vil sige, at 21,8 procent af de solgte biler for november måned var opladelige – det er et stort indhug i markedet i forhold til forrige år, hvor el- og plug-in hybridbiler kun stod for 4,2 procent af nysalget.

Salget af elbiler i november i år endte på 1.737 styks, hvilket er hele 364,4 procent over niveauet samme måned 2019, mens salget af plug-in biler steg med 413,1 procent (2.217) i forhold til salget samme måned året før.

I alt er der kommet 10.387 nye elbiler ud på vejene i år, mens der til sammenligning blev indregistreret 4.618 elbiler i hele 2019. Samtidig er der solgt 14.743 plug-in biler indtil videre i år, hvilket er 306,9 procent flere end i fjor.

Læs også: De første test: Volkswagen ID.3 imponerer

VW, Tesla og Hyundai hitter

De mest populære elbiler i november var Volkswagen ID.3, Tesla Model 3, og Hyundai Kona. mens Kia Niro ender på en fjerdeplads. Kigger vi på plug-in hybrider, så er det Volkswagen Golf, Seat Leon og Renault Captur, der har hittet mest hos landets bilister.

Top 10 elbiler i november 2020

  1. Volkswagen ID.3
  2. Tesla Model 3
  3. Hyundai Kona
  4. Kia Niro
  5. Renault Zoe
  6. Audi e-tron
  7. Volkswagen Up
  8. Peugeot 208
  9. Porsche Taycan
  10. Jaguar I-Pace

Kilde: De Danske Bilimportører

Læs også: Disse 10 elbiler har den længste rækkevidde på en opladning

Mere om tematikken

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 29/10/2020 fulgte redaktionen op med artiklen om Disse 10 elbiler har den længste rækkevidde på en opladning – Forstættelsen om temaet kan læses her. Læs også seneste nyt om emnet her.