Ny 800 kW-lynlader: 300 km rækkevidde på 5 minutter
Der er fart på udviklingen på elbilmarkedet, specielt på batterier og opladning. Kinesiske Xpeng har netop løftet sløret for en lynlader, der lader med helt op til 800 kW.
Se også: Se priser, leasingpriser og specifikationer på elbiler
1 km rækkevidde for hvert sekund
Det er ikke kun batterierne i elbiler, der får store opgraderinger i de kommende år. Flere virksomheder har fremvist nye lynladere, der tilbyder ultrahurtig opladning. Den seneste er Xpeng, der med en ny lynlader imponerer markedet.
Xpeng S5-lynladeren leverer en maksimal ladeffekt på op til 800 kW. Lynladeren har en maksimal udgangsstrøm på 800 A og en maksimal udgangsspænding på 1.000 V, hvilket muliggør en mere end 1 km rækkevidde på for hvert sekund der oplades på den.
Det kraftige lynlader kan give helt op til 300 kilometer rækkevidde efter blot 5 minutters opladning. Til sammenligning giver en 150 kW lynlader i omegnen af 150 km rækkevidde på 10-15 minutter.
Se også: Test af de nyeste elbiler i Danmark
Se også: Fremtidige elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Hurtig tilkobling
Xpeng har også fået nedbragt tiden det tager inden, at en opladning går i gang – det såkaldte “handshake” mellem lader og bil. I den nye S5-lynlader tager det under 13 sekunder, fra køretøjet tilsluttes, til opladningen starter.
Se også: Test af elbilers ladetid og ladehastighed i virkeligheden
Mange nye lynladere
Ved udgangen af juli havde Xpeng 1.300 ladestationer i drift, herunder 1.000 lynladestationer. Målet er 10.000 selvbetjente ladestationer i 2026, herunder 4.500 væskekølede ultrahurtige ladestationer.
Xpengs lynladere er dog ikke tilgængelige i Danmark. Dog vokser antallet af lynladere også herhjemme. Fra 2022 til 2023 så man en fordobling i antallet af lynladere. De kraftigste lynladere herhjemme er i øjeblikket på 400 kW.
Se også: Elbiler Bedst i Test
Vi anbefaler:
Guide til billigste ladeboks for elbiler
Se ifs tilbud på elbilforsikring