Ny kinesisk elbilproducent på vej – starter i Tyskland

Den kinesiske elbilproducent Ora satser stort på en europæisk ekspansion. De har netop landet en aftale med Europas største bildistributør.

Ny kinesisk elbilproducent på vej – starter i Tyskland

Her i Danmark – og sandsynligvis også i resten af Europa – har vi set eller hørt om bilmærket Ora før. Ora er en kinesiske elbilproducent, der har stort succes på hjemmemarkedet. Men hjemlandet er ikke nok for Ora, der nu satser stort på en europæisk ekspansion.

Læs også: Xiaomis bilprojekt møder modstand hos myndighederne

Ora starter salget i Tyskland først

Ora (Der står for åbne, pålidelige og alternative) er en kinesisk elbilproducent og datterselskab til Great Wall Motors, som er den ottende største bilproducent i landet. Ora er udelukkende en producent af elbiler og er et relativt nyt mærke i branchen (etableret i 2018). Ora er et populært bilmærke i hjemlandet, men de har åbenbart større ambitioner.

Derfor har Ora netop indgået en aftale med Europas største bildistributør, der har mere en 800 forhandlere og 44 bilmærker. Bildistributør Emil Frey bliver ansvarlig for import, distribution, logistik og eftersalg for Ora i alle de lande, hvor de i øjeblikket er til stede.

Lanceringsmarkedet er Tyskland, hvor Ora vil sælge deres lille elektriske bybil, Funky Cat. Her vil den blive tilgængelig inden årets udgang.

En lille praktisk bybil på el

Ora Funky Cat er en mindre elektrisk bybil med et friskt design (og et alternativt navn). Det er en 5-dørs elbil med et stilet og moderne interiør.

Ora Funky Cat har en rækkevidde på op til 310 kilometer, oplader fra 15-80 procent på 42 minutter og tager turen fra 0-100 km/t på 8,3 sekunder.

Indeni i finder man funktioner som trådløs mobilopladning, 360 graders kamera, adaptiv fartpilot, digitalt førerdisplay og stor infotainmentskærm.

Bagagerumspladsen er ikke imponerende, men der er også tale om en mindre bybil. Her er der 228 liter, som kan udvices til 858 liter.

Se også: Test af elbiler