Polestar hitter: Sætter rekord og buldrer frem i Danmark

Polestar har netop sat ny global salgsrekord i første kvartal af 2026. Særligt én model hitter hos danskerne, hvor salget er eksploderet med næsten 300 procent.

Polestar hitter: Sætter rekord og buldrer frem i Danmark

Det svensk-kinesiske elbilmærke Polestar har netop offentliggjort tallene for årets første kvartal, som viser den hidtil stærkeste start på et år nogensinde for selskabet.

Herhjemme i Danmark har Polestar 4, med en salgsfremgang på 298,48%, hittet.

Se også: Alle de bedste elektriske SUV’er

Global vækst trods et svært marked

Polestar formåede at levere 13.126 biler på verdensplan i de første tre måneder af 2026. Det svarer til en stigning på syv procent i forhold til samme periode sidste år.

Resultatet vækker stor begejstring hos topchef Michael Lohscheller, der kalder det brandets stærkeste første kvartal nogensinde.

Succesen skyldes især en massiv indsats på nøglemarkeder som Sverige, Tyskland, Storbritannien og Sydkorea.

Udvidelsen af det fysiske forhandlernetværk spiller også en stor rolle for de gode takter. Antallet af salgssteder er på blot ét år vokset med hele 50 procent, så der nu findes 230 aktive lokationer globalt.

Målet er at nå 250 af de såkaldte “Spaces” inden årets udgang for at sikre, at kunderne altid har adgang til fysisk rådgivning og service.

Polestar 4. Foto: Mobilsiden.dk

Se også: Alle elbiler fra Polestar

Polestar 4 eksploderer på det danske marked

Herhjemme i Danmark ser tallene endnu mere imponerende ud end det globale gennemsnit – i hvert fald ved første øjekast.

Selvom det generelle danske elbilmarked voksede med flotte 14,54 procent i første kvartal, overhalede Polestar alle forventninger.

Det er især SUV’en Polestar 4, der for alvor trækker læsset med en fremgang i nyregistreringer på hele 142,26 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Alene i marts måned tog salget af Polestar 4 et kæmpe spring med en vækst på knap 300 procent.

Den primære grund til den fremgang herhjemme må skyldes, at Polestar har kørt med exceptionelt lave priser på privatleasing af netop Polestar 4, der er billigere end biler en hel prisklasse under.

Se også: Polestar 4 til uset leasingpris