Racerløb med selvkørende biler viser lang vej endnu
Det er fuldt ud muligt, at det i fremtiden bliver helt almindeligt med selvkørende biler. Hvis alle kører rundt i selvkørende biler, bør det i teorien være meget mere sikkert, da menneskelige fejl bliver elimineret.
Et kapløb med selvkørende biler, der for nylig blev afholdt, viser imidlertid, at teknologien måske endnu ikke er helt klar.
Læs også: Nyheder om elbiler og selvkørende biler
Kørte direkte ind i en væg
Løbet går under navnet Roborace, blev livestreamet på Twitch og er det første løb for selvkørende biler i verden. I en af runderne var noget af det første, der skete, at en af bilerne kørte direkte ind i en væg. Af en eller anden årsag, bestemte bilen sig for at svinge skarpt til højre og kørte lige ind i en barriere allerede i starten af løbet: Heldigvis var bilen alene på banen, og vi regner med, at ingen kom til skade med tanke på, at bilerne er førerløse. Det eneste, der måske kom til skade, er stoltheden hos udviklerne bag bilen.
Der var dog også en runde i løbet for omkring et år siden, hvor en af bilerne med succes lykkedes at køre op ad bakken ved Goodwood Festival of Speed. Så måske var der mere tale om et uheld.
Det er dog netop den type uheld, der helt forståeligt gør folk urolige. Når man kører afsted med 80-100 km/h, vil man jo helst ikke have, at computeren får spat.