Range Rover kommer som elbil i 2024

Range Rover kommer til næste år som 100% elbil og kan bestilles allerede nu. Se første billeder og specifikationer på Range Rover Electric.

Range Rover kommer som elbil i 2024

Den legendariske Range Rover vil i 2024 for første gang nogensinde være tilgængelig i en helt elektrisk variant. Vi tager her et kig på de første billeder og specifikationer, der er på Range Rover Electric. Se også forventet pris og lanceringstidspunkt.

Se også: Sammenlign, se priser og bedømmelser på elbiler

Designet på Range Rover Electric

Hvordan vil Range Rover Electric se ud? Mange bilproducenter bruger elbiler som en mulighed for at forny sig selv med nyt designsprog, men det skal vi nok ikke forvente med Range Rover.

I stedet vil Range Rover nok nærmere ligne en Range Rover, men dog med enkelte designændringer, der får den til at se mere moderne ud. Den vil dog nok have designelementer der afslører, at det er en elbil.

Vi forventer dertil, at den vil byde på en mere rummelig kabine, da dette netop er en af fordelene ved de helt elektriske biler. Den vil være et alternativ til elbiler som Tesla Model X, Volvo EX90, Mercedes EQS SUV og flere elektriske SUV’er.

Se også: Sådan oplader du elbilen billigst hjemme

Range Rover har teaset for den kommende elbil med billeder, der afslører lidt af designet på bilen. Disse billeder kan du se her:

Specifikationer på Range Rover Electric

Selvom Range Rover Electric vil være en ren elbil, er den bygget på samme platform som bilmærkets brændstofbiler, nemlig Modular Longitudinal Architecture (MLA).

Range Rover har endnu ikke afsløret informationer om batteri og elektrisk motor, men der er dog alligevel nogle interessante rygter på specifikationer ude.

Først og fremmest forventes Range Rover Electric at have 800 volt teknologi, og vil derne have meget hurtig opladning.

Batteriet forventes at være lidt større end 100 kWh. Tager man et kig på konkurrenterne, kører de cirka 600 kilometer på en opladning med deres batterier på cirka 100 kWh.

Se også: Elbiler Bedst i Test i Danmark

Range Rover Electric: Pris og tilgængelighed

Man kan allerede nu komme på venteliste til Range Rover Electric. Derfor må en lancering forventes at være lige op over. Range Rover afslører selv, at den kommer i løbet af 2024.

Prisen på Range Rover Electric forventer vi bliver højere end konkurrenternes. Forvent en dansk pris over 2 millioner kroner.

Se også: Bedste elbiler i stor mellemklasse

Se også:
Test af nyeste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Vælg den rigtige forsikring til din elbil