Renault lancerer Mobilize – elbilmærke og lynladestationer

Renaults datterselskab Mobilize skal tilbyde små elbiler og et netværk af hyggelige ladestationer. Mobilize Duo er primært tænkt som delebil.

Renault lancerer Mobilize – elbilmærke og lynladestationer

Renault er ambitiøse, når det gælder deres nylancerede elbilmærke, Mobilize. Målsætningen er, at det nye bilmærke vil stå for 30 procent af omsætningen i 2030. Mobilize er dog mere end et bilmærke – det er også et netværk af ladestationer, der skiller sig ud fra mængden.

Læs også: Test og anmeldelse af Renault Megane E-Tech Electric

Egen infrastruktur og ladestationer

Mobilize er mere end bare et elbilmærke. Mobilize er også navnet på en ladestationer, som Renault vil have klar i juni/juli 2024, hvor der vil være mindst 200 ladestationer. De små hurtige lynladestationer skal placeres rundt omkring i Frankrig, Italien, Belgien og Spanien. Det er planen, at opladerne ikke skal være længere væk end 5 minutter fra motorvejen, og der skal være mindst seks 100 kW opladere ved hver station.

Det er samtidig planen, at disse ikke minde om de traditionelle ladestationer, men mere som en hyggelig lounge, der har døgnåbent. Der vil være kaffe på kanden, et hyggeligt område at vente i og gratis Wi-Fi. Gamle batterier vil blive genanvendt og brugt til at opbevare strøm, så det ikke tager længere tid at lade op i myldretiden. Der vil også blive brugt solceller til opladning. Igen for at undgå overbelastning. Ladestationerne er for alle ejere af elbiler og ikke kun Mobilizes elbiler.

To forskellige elbiler

Til at starte med, vil bilmærket Mobilize bestå af to forskellige elbiler. Mobilize Duo er en opdateret version af Renault Twizy med meget mere plads. Der vil kunne stå tre Mobilize Duo på en almindelig parkeringsplads. Udstyret er holdt meget standard, men har generelt alt hvad man behøver.

Hastigheden på Mobilize Duo’en kan fås med en begrænsning på 45 km i timen, hvilket betyder, at man ikke behøver at have et kørekort for at køre den. Uden fartbegrænsningen er topfarten 80 km i timen, og du kan køre op til 125 km på en opladning.

Duo er er et bud på bæredygtig mobilitet, og derfor er den da også bygget med mere end 50 % genbrugsmaterialer, ligesom bilen kan skilles ad og genbruges efter endt brug.

Kan ikke købes, kun lejes

Renault har fået en smarte idé, at bilen ikke skal kunne købes. I stedet skal den kun kunne lejes. Mobilize Duo er primært tænkt som delebil, som vi kender det fra en virksomhed som Green Mobility, der har flere hundrede Renault Zoe i flåden. Men er man privatkunde tilbyder Mobilize en abonnementsordning på bilen. Hvad den koster – det er også endnu for tidligt at sige noget om men, at den skulle komme i 2023 skulle være ganske vist.

Alt i alt tilbyder Mobilize en elbilløsning til byerne, når det kommer til transport, hvor man ikke binder sig i længere tid af gangen, og hvor det er nemt at få bilen ladet op.

Se også: Nyheder om elbiler