Rimac Nevera R: Elektrisk hyperbil med 2.100 hestekræfter
Er Tesla Model S Plaid ikke hurtig nok, bør du måske overveje en Rimac Nevera R. Men du skal være hurtig, for der bliver kun lavet 40 eksemplarer af
Se også: Sammenlign elbiler på pris og specifikationer
Rimac Nevera R når 300 km/t på 8,6 sekunder
Rimacs første sportsvogn, Nevera, var alt andet end langsom. Men nu er bilmærket klar med en Nevera R, der slår den på både design, specifikationer og pris. Rimac Nevera R byder ind med 2.107 hestekræfter, topfart på over 400 km/t og vildt design.
I forhold til Nevera byder efterfølgeren på ekstra 193 hk, et mindre næste generations 108 kWh batteri med større ydevne og en vægtreduktion. Forbedringerne gør Nevera R til en vanvittig imponerende sportsvogn.
0-100 km/t tager kun 1,74 sekunder, men mere imponerende er næsten 0-300 km/t, der tager ned til 8,66 sekunder.
Acceleration er dog ikke hele historien, for Nevera R har også fået opgraderinger med fokus på køreegenskaber. Den nye aeropakke omfatter en fast vinge, en stor diffusor og en dybere front. Dækkene er nu Michelin Cup 2s som standard, kombineret med mere camber for at give mere sideværts trækkraft.
All-Wheel Torque Vectoring-programmet blev justeret for at udnytte det ekstra mekaniske og aerodynamiske greb, mens styretøjet blev forfinet for at give bedre respons. Endelig har en ny generation af kulfiberkeramiske bremser et silikonematrixlag for at forbedre den samlede ydeevne.
Se også: De hurtigste elbiler på vejene
Se flere billeder af Rimac Nevera R nederst i artiklen.
Så hurtig er Rimac Nevera R:
- 0-60 km/t: 1.74 sekunder
- 0-100 km/t: 1.81 sekunder
- 0-200 km/t: 4.38 sekunder
- 100-200 km/t: 2.46 sekunder
- 0-300 km/t: 8.66 sekunder
- 1⁄4 mil (400 m): 8.23 sekunder
Vil du gerne høre mere om Rimac Nevera R med ord fra designeren bag, anbefaler vi et kig på videoen herunder.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Dansk pris på Rimac Nevera R?
Rimac Nevera R forventes at koste cirka 2,3 millioner euro. Der er endnu ikke en dansk pris, men et forsinket gæt er omkring 19-20 millioner kroner.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test