Så meget billigere er elbiler at servicere
De fleste har efterhånden hørt, at elbilen er billigere at vedligeholde. Men hvad gør den billigere at service og hvor meget billigere er den egentlig? En ny britisk undersøgelse viser, hvor meget man kan forvente at spare på servicering af elbil kontra brændstofbilen.
I undersøgelsen der er foretaget af Fleet Assist, som specialiserer sig i flådestyring, er der taget udgangspunkt i de 850.000 biler og varevogne, der benytter deres 5.200 uafhængige værksteder. Fleet Assist er taget et kig på den gennemsnitlige pris for servicering af elbil og brænstofbil og fundet ud af, at elbilen er betydeligt billigere. Det har samtidig også fundet ud af hvorfor.
Se også: Disse 10 elbiler scorer bedst i sikkerhedstest
Elbiler er 22 % billigere at servicere
Resultatet af undersøgelsen viste, at de fuldelektriske biler er 22 procent billigere af servicere end brændstofbiler. Det fandt også ud af mere præcist, hvad der gjorde elbilen billigere at vedligeholde.
Først og fremmest tog det nemlig kortere tid at servicere elbiler. I gennemsnit tog det 33 procent kortere tid at lave service på elbiler.
Derudover skulle der også færre reservedele til, da der er langt fra så mange bevægelige dele i elbilen. For eksempel slides bremser langt mindre, da elbilerne størstedelen af tiden bremser via regenerativ bremsning.
Autoværksteder skal forberede sig
Den mindre vedligeholdelse betyder samtidig, at autoværkstederne med tiden vil få færre biler ind, som der desuden skal laves mindre på. Derfor skal værkstederne overveje at forberede sig på disse ændringer, siger Vincent St Claire, Fleet Assist’s direktør.
“Autoværkstederne er allerede begyndt at overveje, hvordan elbiler vil påvirke deres serviceindtægter og værkstedstrafik på længere sigt. Vi vil se flere værksteder der vil genoveje, hvordan de kan håndtere, hvordan paradigmeskiftet i forbindelse med BEV-eftersalg vil udfordre deres serviceydelser og de gebyrer, de opkræver”, tilføjede han.
Nogle værksteder Fleet Assist arbejder med, har allerede sat timeprisen for arbejde på elbiler op.
Se også: Nyheder om elbiler