Sådan passer du bedst på elbilens batteri
En af de større bekymringer når man ejer og overvejer elbil er batteriets holdbarhed. Batteriet i elbilen er den absolut dyreste komponent, og man vil selvfølgelig passe så godt på det som muligt. Her giver vi en række tips til, hvordan elbilbatteriet opnår en længere levetid og en højere kapacitet efter flere års brug.
Godt nok kommer elbiler med en garanti på det kostbare højspændingsbatteri, der typisk sikrer mindst 70 procent kapacitet efter 8 år eller 160.000 kilometer. Det er betryggende med en garanti, men på trods af det vil fleste nok gerne passe bedst muligt på batteriet. På den måde opnår man en længere levetid og rækkevidde – og når elbilen engang skal sælges, kan man med et batteri i topform opnå en højere brugtpris.
Læs også: Hvor lang tid holder batterier i elbiler?
Opnå længere levetid på elbilens batteri
Hold batteriet mellem 20-80 procent
Hos de fleste hører det til sjældenhederne, at man har behov for batteriets fulde kapacitet hver dag. Det stresser og belaster batteriet, når der er meget lidt strøm på samt når det er næsten helt opladt. Elbilens batteri har det allerbedst ved 50 procent strøm, hvilket nok kan blive en udfordring for mange at opretholde. For at det også skal være praktisk at have elbil siger man typisk, at man skal holde batteriniveauet mellem 20-80 procent ved dagligt brug.
Always Be Charging (ABC): Der er ikke noget i vejen med at oplade ofte! Bare sørg for, at sætte en opladningsgrænse på under på 80 procent eller derunder.
Skal du på langtur og skal bruge et helt opladt elbilbatteri? Så sørg for, at den ikke står for længe på de 100 procent. Start opladningen, så den er fuldt opladt kort inden afgang.
Brug kun lynlader, når det er nødvendigt
Lynladere er praktiske og til tider en nødvendighed. Hvor en oplader i byen eller derhjemme typisk tager 7-8 timer, kan lynladeren oplade elbilen fra 10-80 procent på omkring 30 minutter.
Men lynopladning belaster elbilens batteri mere, end den langsommere opladning. I sidste ende går det ud over levetiden på batteriet. Hvor meget er dog endnu uvidst. Nogle bilproducenter påstår, at otte år med standardopladning giver 10 procent længere batterilevetid sammenlignet med otte år med lynopladning.
Pas på høje temperaturer
Batterier har det bedst, når de har den helt rigtige temperatur. Elbilen kan selv både nedkøle og opvarme batteriet efter behov, men nogle gange ikke effektivt nok. Kulde skulle ikke have betydning for batteriets levetid, men et koldt batteri har ringere ydeevne og oplades meget langsommere.
Derimod kan batterier tage skade af meget højere temperaturer. Elbilen skulle gerne selv begynde køling af batteriet, hvis det bliver for varmt. Men er bilen ikke tilsluttet strøm kan dette betyde, at batteriet aflades og kommer under de 20 procent. Et godt tip er derfor, at parkere i skyggen.
Læs også: Sådan får du længere rækkevidde i elbil om vinteren
Når elbilen ikke skal bruges i lang tid
Skal i på ferie eller bare ikke bruge elbilen i lang tid? Selvom bilen er parkeret, vil den ofte bruge en lille smule strøm – og mere hvis funktioner som Teslas Sentry Mode er slået til. Sørg derfor for, at elbilens batteri ikke dykker under de 20 procent, når den holder stille i lang tid.
Opladning den til 50 procent og den skulle gerne kunne holde der længe uden problemer. Tjek eventuelt løbende batteristatus i elbilens tilhørende app.
Tjek manualens gode råd
Der findes forskellige typer batterier til elbiler, og der kan derfor være forskel på, hvordan de skal benyttes. Et godt råd er at læse manualen til elbilen, hvor der gives gode råd til opladning af den enkelte model.
Få opdateret elbilen
Mange elbiler får i dag Over-The-Air-opdateringer (OTA), som kan forbedre bilens på mange måder. Disse opdateringer kan også indeholde forbedringer til opladning, rækkevidde og andre batterirelaterede ting. Sørg for at få bilen opdateret – også selv om det kræver en tur på værkstedet.
Se også: Få den bedste elbilforsikring hos If