Stor elbiltest overstået: Vinderbilen kørte 781 km

Resultaterne fra sommerens største rækkeviddetest for elbiler er nu klar. En ny tysk elbil imponerer stort, mens et kinesisk mærke tager den reelle sejr i testen.

Stor elbiltest overstået: Vinderbilen kørte 781 km

Verdens største og mest omtalte rækkeviddetest, det norske NAF El Prix, har netop afsluttet sin store sommertest for 2026. Resultaterne for de 24 testede elbiler er begyndt at tikke ind, og der er store overraskelser imellem.

Det er imponerende tal, men man skal også huske på, at den bliver kørte på norske veje.

Se også: Elbiler med længst rækkevidde i forhold til prisen

Ny BMW iX3 kørte imponerende langt i testen

Det blev den hypede og helt nye ‘Neue Klasse’-SUV fra BMW, iX3, der tog titlen som den bil, der nåede absolut længst i årets test. Den tyske SUV præsterede at rulle hele 781 kilometer, før batteriet gav helt op.

Det er ikke blot det næstbedste resultat i testens historie, men det er også markant bedre end bilens officielle WLTP-rækkevidde, som lyder på 770 kilometer, altså 1,4 procent over hvad BMW lover.

BMW’en overpræsterede altså i den virkelige verden, selvom kørecomputeren undervejs var en kende for optimistisk og på et tidspunkt spåede over 1.000 kilometers rækkevidde.

Se også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed

Kinesisk storebror vinder på den reelle rækkevidde

Selvom BMW kørte længst, handler NAF-testen først og fremmest om at se, hvem der klarer sig bedst i forhold til det officielle WLTP-tal.

Her løb Xpeng G9 med den reelle sejr. Den store SUV kørte nemlig 646 kilometer i testen mod en officiel opgivelse på 580 kilometer.

Det svarer til en positiv afvigelse på hele 11,4 procent, hvilket ingen andre i testen kunne matche.

Generelt viste sommertesten meget præise tal, hvor den gennemsnitlige afvigelse for alle biler lå på blot 0,2 procent.

Flere spændende nyheder som Kia EV2 og Mercedes-Benz GLB klarede sig også flot med over 5 procent mere rækkevidde end lovet.

I den helt tunge ende fandt man dog MG IM 6, som blev testens absolutte taber ved at underpræstere med hele 11,7 procent under sit officielle WLTP-tal.

Her er overblikket:

 

Se også: Disse elbiler har længst rækkevidde

Tag tallene med et gran salt

Vi følger altid NAF-testene med stor spænding, da de giver et fremragende indblik i, hvordan elbilerne klarer sig i den virkelige verden.

Men som dansk bilist skal man passe på med at overføre de vilde kilometertal direkte til de danske motorveje.

Testen foregår i Norge, hvor hastigheden på landeveje sjældent sniger sig over 80 km/t, og hvor der kun køres en meget lille del på motorvej. For os danskere er det derfor langt mere interessant at kigge på den procentvise afvigelse frem for de rå kilometer.

At mærker som Xpeng, Kia og BMW formår at overgå deres WLTP-tal i virkeligheden, lover rigtig godt og viser, at teknologien for alvor har modnet sig.

Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark