Amerikanske betatestere viser status på selvkørende Tesla

Det er ikke småting, man bliver udsat for som betatester for Teslas kommende fuldt selvkørende system. Myndigheder savner gennemsigtighed.

Det nordamerikanske nyhedsmedie CNBC har været med tre betatestere på tur tre forskellige steder i USA. Teslaerne beslutter sig blandt andet for at køre over for rødt, dreje den modsatte vej i et kryds eller bare stoppe midt i et kryds med grønt lys. Det giver i følge en af førende mere stress end ro at teste Teslas FSD program.

Se også: Tesla elbiler – Seneste nyt, billeder & videoer

Ikke for den usikre bilist

Som det vises i videoen, kræver det en stor del opmærksom, når man tester de selvkørende funktioner. Føren har stadig hele ansvaret for, hvad bilen foretager sig, så der er ikke tid til at læne sig tilbage, eller for den sags skyld tro, at man slipper for en potentiel bøde. I New York beslutter en Tesla sig for at køre over for et rødt lys, hvilket kunne risikere en bøde. På samme tur vil den gerne dreje til højre, selvom navigationen siger til venstre. 

Derudover stopper bilerne i tide og utide, hvis de fornemmer, at der er fare på færde. Det sker blandt andet blot ved, at der står folk og venter ved lyskryds eller sågar at der kommer en lyskurv forude med grønt lys. 

Se også: Tesla på den igen: Må tilbagekalde over 800.000 biler

Tesla FSD stadig i BETA

Tesla FSD er i den grad stadig under udvikling, men den er blevet gradvist forbedret i følge betatesterne i CNBC’s video. Tesla-grundlægger Elon Musk udtalte i et interview i januar i år, at han forventer, at FSD er klar inden årets udgang. Som status er lige nu, kan det være lidt svært at forestille sig.

Det er ikke alle, der kan få adgang til FSD betaen. Det kræver, at man bliver godkendt af Tesla. En af førende fortæller, at han kørte som en bedstemor på en strækning omkring 160 kilometer og derefter lod bilen stå i en uge. Det gav ham en perfekt sikkerheds-score og adgang til systemet. Det er dog stadig uklart præcis, hvad kravene er til at være garanteret adgang til FSD betaprogrammet. 

Myndigheder savner gennemsigtighed

Flere amerikanske myndigheder savner gennemsigtighed og adgang til data fra Teslas side, der kan være med til at gøre dem klogere på, hvordan FSD virker, og om det overhovedet bliver en fordel at have systemet på vejende i fremtiden. De savner også at vide mere om, hvem der får adgang til betaprogrammet og hvorfor. 

Se også: Elbiler, hybridbiler & opkoblede biler