Elon Musk: Næste Tesla bliver selvkørende

Næste gang, Tesla kommer med en ny bil, så vil den være næsten helt selvkørende, lover Tesla-boss Elon Musk.

Elon Musk: Næste Tesla bliver selvkørende

Mens Tesla afslørede sin plan om at bygge en ny køretøjsplatform, der vil være mere effektiv at fremstille, på sin Investor Day i sidste uge, var mange skuffede over, at Tesla ikke gik i detaljer om de bilmodeller, der vil være baseret på denne nye platform.

Under en kort optræden på en Morgan Stanley-konference nogle dage senere kommenterede selskabet topchef Elon Musk kort, at de køretøjer, der skal bygges på Teslas næste generationsplatform, vil fungere “næsten udelukkende i autonom tilstand”.

Han fik det til at lyde som om, at mennesker kun sjældent vil skulle sidde bag rattet i køretøjet. Det er i tråd med, hvad han tidligere har sagt om, at Tesla planlægger at bringe en robotaxi-elbil i produktion.

Se også: Sammenlign kvalitet på elbiler

Vil gøre alle biler side 2016 helt selvkørende

Musk har lovet, at Tesla vil gøre alle sine køretøjer, der er bygget siden 2016, “fuldt ud selvkørende” gennem softwareopdateringer. Han gik så langt som til at nævne “autonom kørsel på niveau 5”.

Nogle Tesla-købere betalte mellem 5.000 og 15.000 dollars i den tro, at bilproducenten i sidste ende ville levere på dette løfte. Indtil videre har Tesla dog kun leveret “Full Self-Driving Beta” (FSD Beta), som stadig er et niveau 2 førerassistentsystem.

Se også: Billige forsikringer til elbiler

Mange tvivler på Musks løfter

FSD Beta-programmet har også stået stille i månedsvis med få eller ingen væsentlige opdateringer for langt de fleste af dem, der er med i programmet.

Virksomheden hævder, at den stadig har planer om at levere på dette løfte, men nogle ejere er begyndt at tvivle, efterhånden som Tesla bevæger sig mod at bygge specialbyggede autonome køretøjer, som robo-taxier, og introducerer en ny Autopilot Self-Driving-hardwaresuite på nye køretøjer, som den ikke vil tilbyde eftermontering til.