Ny Tesla Model 3 Performance bliver vild

En ny Tesla Model 3 Performance Highland kan være tæt på en lancering, og skal man tro rygterne, bliver den vanvittig hurtig.

Ny Tesla Model 3 Performance bliver vild

Tesla løftede den 1. september endelig sløret for de nye Model 3, der er kendt under det interne kodenavn “Highland”. Dog lancerede Tesla to varianter, Model 3 og Model 3 Long Range, mens en hurtigere Performance-modellen udeblev. Nu er der rygter om en kommende Tesla Model 3 Performance, der kan blive en vild sag.

Se også: Sådan får du bedste og billigste opladning af elbil

Ny Tesla Model 3 Performance kan blive endnu hurtigere

Den gamle Model 3 Performance var ikke ligefrem langsom. Den bød på to elektriske motorer, der til sammen gav bilen 377 kW (513 hk) og 639 Nm fordelt på alle fire hjul. Den accelererede fra 0-100 km/t på blot 3,3 sekunder.

Der er altså ikke mange bilerne på vejene i dag, der vil kunne slå en Tesla Model 3 Performance, der kostede 426.990 kroner. Det kunne dog tyde på, at den en ny Model 3 Performance bliver endnu hurtigere.

Lækkede informationer fortæller, at den kommende Model 3 Performance holder fast i to elektriske motorer (og ikke tre som i Model S Plaid), hvor den forreste elmotor opgraderes med en ny og stærkere. De to andre nye Model 3 har præcis samme motorer, som den gamle model.

Angiveligt er Performance-modellen af den nye Model 3 Highland forsinket netop på grund af tests af denne nye motor.

Hvor hurtig bliver den?

Spørgsmålet er blot, hvor meget stærkere og hurtigere den kommende Model 3 Performance bliver. Ja, det er der altså ingen, der endnu tør gætte på.

Generelt bliver der dog snakket om, at den vil få en 0-100 km/t lige under de tre sekunder.

Se også: Mere om Tesla Model 3 Performance Highland

Pris på Tesla Model 3 Performance Highland?

Hvad kan vi så forvente, at den nye Tesla Model 3 Performance vil koste? De nye Model 3 og Model 3 Long Range steg begge 10.000 kroner i pris, og vi forventer samme prisstigning til den nye Performance-model. Derfor forventes den at koste 436.990 kroner.

Vi ved endnu ikke hvornår den lanceres, men angiveligt er en lancering lige på trapperne.

Se også: Test af elbiler