Tesla hæver prisen: Model Y bliver dyrere i Danmark
En Tesla Model Y koster nu ikke længere under 300.000 kr. Tesla har sat priserne op på samtlige udgaver af Model Y i Danmark.
Prisstigninger lander dog på et tidspunkt, hvor Tesla absolut ikke har brug for dem. Se de nye priser på Model Y her.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
Slut med Model Y til under 300.000 kroner
Den mest mærkbare ændring finder vi hos basismodellen med baghjulstræk. Tidligere kunne man erhverve sig en Model Y for lige under de magiske 300.000 kroner, men med en stigning til 304.990 kroner er den vigtige psykologiske barriere nu brudt.
De øvrige varianter følger trop med mærkbare hop. Premium Long Range med baghjulstræk lander på 364.990 kroner, hvilket er en stigning på 5.000 kroner.
Udgaven med firehjulstræk koster nu 404.990 kroner, mens den lynhurtige Performance-model sniger sig op på 494.990 kroner – begge svarer også til prisstigninger på 5.000 kr.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Modvind og hård konkurrence fra rivalerne
Prisstigningerne lander på et tidspunkt, hvor Tesla mærker et markant pres i Danmark. Konkurrencen fra især de europæiske producenter er intensiveret, og mange af de nye alternativer er i dag både teknisk opdaterede og yderst konkurrencedygtige på prisen.
Højere priser virker som det stik modstykke af, hvad Tesla har brug for netop nu, hvor salgskurven ikke længere peger lodret opad.
Selvom der er tale om relativt små justeringer, kan det være nok til at skubbe tvivlerne over mod konkurrenternes modeller, der stadig befinder sig på den rigtige side af 300.000 kroner.
Her finder man nemlig alternativer som Volkswagen ID.4, Toyota C-HR+, Toyota bZ4X og en lang række andre SUV’er i mellemklassen, som er mærker danskerne lige nu er vilde med. Se de bedste SUV’er i Danmark lige her.