Tesla klar med billigere Model S og Model X

Tesla har netop lanceret billigere varianter af Model S og Model X. Tesla Model S og Model X i Standard Range har kortere rækkevidde.

Tesla klar med billigere Model S og Model X

Drømmer du om en Tesla Model S eller Model X, og har du ikke brug for den helt lange rækkevidde? Så er der penge at spare på de nye Standard Range-varianter, der er udstyret med mindre batterier.

Se også: Alle elbiler fra Tesla

Mindre batteri, lavere pris

Model S og Model X er Tesla to topmodeller og dyreste biler. Herhjemme koster Model S og Model X fra cirka 1,2 millioner.

Det er topudstyrede elbiler med vanvittig ydeevne, masser af plads, lækkert design – og ikke mindst en lang rækkevidde. En Model S kører helt op til 634 kilometer, hvilket for de fleste danskere er mere end de har brug for.

For interesserede er det derfor interessant, at Tesla har lanceret varianter med mindre batteri, der har fået efternavnet “Standard Range”. Det betyder samtidig at prisen er lavere.

Tesla Model S Standard Range kører 178 kilometer kortere på en opladning. Det giver den en WLTP-rækkevidde på omtrent 456 kilometer.

Tesla Model X Standard Range kører 132 kilometer kortere, hvilket giver den en WLTP-rækkevidde på cirk 444 kilometer.

Se også: Få bedste pris på elbilforsikring hos If

Tesla Model S og X Standard Range i Danmark

De nye Standard Range-varianter af Tesla Model S og X er endnu ikke tilgængelige i Danmark, men vi forventer at de kommer.

Der er derfor heller ikke en pris på de to nye varianter endnu. I USA koster både Model S Standard Range og Model X Standard Range 10.000 dollar mindre end de tidligere basismodeller.

Kan længere rækkevidde “låses op”?

Enten er de nye Model S og Model X Standard Range udstyret med mindre batterier eller også er en del af batterikapaciteten låst af software.

Det betyder at man på et tidspunkt måske får mulighed for at “låse op” for yderligere rækkevidde, ved at betale et abonnement.

Se også: Opladning af elbil hjemme billigst?