Efter ugers test er ventetiden forbi for mange Tesla-ejere.
Tesla er netop begyndt at udrulle deres nye FSD v14 Lite-software i USA og Canada til ældre biler med HW3-computere, hvilket giver adgang til de mest avancerede førerassistenter fra Tesla.
Læs ogsåAlle elbiler fra TeslaTilgodeser millioner af ældre biler
Udrulningen af Full Self-Driving (FSD) v14 Lite, der lander med softwareopdatering 2026.20.6.10, er en stor og kærkommen nyhed.
Tesla tilgodeser nemlig endelig de mange ældre biler, der ikke er udstyret med de nye og kraftigere Hardware 4-computere (HW4) samt opgraderede kameraer. Det gælder blandt andet ejere, der ikke kører i den nyeste Model 3 (Highland) eller Model Y.
Det har stor betydning for den samlede flåde. På globalt plan anslås det, at HW4-biler nu udgør omkring 51-54 procent af Teslas bestand, mens HW3 stadig fylder hele 43 procent. De resterende 3-5 procent består af ældre HW2/2.5-systemer.
Læs ogsåGuides og tips til valg af elbilKrympet version med nye funktioner
FSD v14 Lite er i praksis en komprimeret version af den fulde FSD-software. Den er specialdesignet til at kunne køre gnidningsfrit på den ældre og mere hukommelsesbegrænsede HW3-platform.
Selvom den nye software til HW3 er en anelse langsommere end HW4, er det markant hurtigere end tidligere HW3-software.
Opdateringen giver blandt andet HW3-ejere mulighed for at aktivere FSD direkte fra parkering samt adgang til et opdateret interface.
Læs ogsåSeneste salgstal for elbiler i Danmark (oktober 2026)
Lange udsigter i Danmark
Indtil videre er udrulningen til den brede offentlighed udelukkende forbeholdt USA og Canada.
Selvom Tesla for nylig fik typegodkendt deres FSD-teknologi i EU og Danmark, var denne godkendelse baseret på den almindelige FSD (Supervised) i version 14.2, som på nuværende tidspunkt er forbeholdt elbiler med HW4.
Skal FSD v14 Lite rulles ud til danske Teslaer med HW3, vil det med stor sandsynlighed kræve endnu en formel godkendelse via de hollandske trafikmyndigheder, RDW.
Det første vigtige skridt er dog taget, nu hvor Tesla officielt har teknologien klar til de ældre biler i USA og Canada.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovDe bedste førerassistentsystemer
Der er stor forskel på kvaliteten af førerassistentsystemer i elbiler. Se hvilke elbiler der har de bedste førerassistentsystemer.