Test: Stol ikke på bilernes førerassistentsystemer
Bilproducenterne fortæller gerne, hvordan ny teknologi gør deres biler tæt på selvkørende. Systemerne fungerer dog knap så godt i virkeligheden, hvor kun ét bilmærke gjorde det acceptabelt og resten dumpede.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
13 ud af 14 førerassistentsystemer dumper i test
Førerassistentsystemer, der kan hjælpe med at køre din bil, gør ikke nok for at sikre, at førerne holder fokus på vejen. Det konkluderer en test af 14 bilmærkers førerassistentsystemer af Insurance Institute for Highway Safety (IIHS).
Farlig selvkørende teknologi
“De gør det ikke godt nok,” siger David Harkey, der er formand for IIHS. “Det kan være meget farligt. De er ikke selvkørende køretøjer. Og så ser man folk, der enten med vilje eller ubevidst misbruger disse systemer og bringer sig selv i problemer.”
Den nye klassificering fra den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed vurderer, hvor godt systemerne overvåger føreren, udsender advarsler, opfordrer til delt kontrol med føreren og reagerer, når sikkerhedsfunktioner frakobles – som når man tager sikkerhedsselen af.
Se også: Nye elbiler i Danmark, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Af de 14 testede systemer fik ingen karakteren “God”. Kun ét system scorede acceptabelt: Lexus Teammate med Advanced Drive. To andre, General Motors Super Cruise og Nissan ProPILOT Assist med Navi-link, blev bedømt som marginale.
Der bedømmes i testen efter førerovervågning, påmindelser til fører, nødprocedurer, vejbaneskift, ACC-genoptagelse, styring og sikkerhedsfunktioner.
Læs også: Autonom kørsel – sådan vurderes de selvkørende egenskaber
Tesla klarede testen dårligst
Tesla med deres såkaldte “Full Self-Driving”, herhjemme kendt som “Fuldt selvkørende egenskaber”, klarede testen allerdårligst.
Tesla mest avancerede førerassistentsystem blev vurderet som dårligt i seks kategorier og acceptabelt i de to andre. Tesla Autopilot var kun marginalt bedre og fik en god score for vognbaneskift i stedet for dårligt.
Meget bedre gik det ikke for de ni andre bilmærker og deres førerassistentsystemer i testen. Både BMW, Mercedes, Ford, Volvo, Nissan (ProPILOT Assist 2.0), Lexus (Dynamic Radar Cruise Control with Lane Tracing Assist) og Ford fik den samlede bedømmelse “Dårlig”.
“Hold altid øjnene på vejen”
Konklusionen af testen er, at ligegyldig hvilket førerassistentsystem bilen er udstyret med, bør man altid holde øjnene på vejen og hænderne på rattet.
På trods af kameraer, sensorer, radar, computerkraft og software med kunstig intelligens kan man ikke overlade kørslen til bilerne.
Se også: Den bedste ladeudbyder kan være Looad
Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
If er klar med bedste og billigste elbilforsikring
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den