Undersøgelse: Tesla-ejere er mindre tilbøjelige til at køre galt
Ifølge ny forskning foretaget af amerikanske Cambridge Mobile Telematics, er folk, der kører en Tesla, er meget mindre tilbøjelige til at komme ud for en ulykke i deres elbil, end i andre bilmærker.
Cambridge Mobile Telematics, der overvåger føreradfærd i millioner af køretøjer via trackere i biler, smartphone-apps og andre enheder, rapporterede om forskningen i en præsentation tirsdag arrangeret af Insurance Institute for Highway Safety. I rapporten blev der sammenlignet, hvordan de samme chauffører opførte sig i forskellige køretøjer. Og her viste det sig altså, at der var færrest ulykker i Tesla – og flest i Porsche.
Læs også: Test af elbiler
Færre ulykker, når de sad bag rattet i en Tesla
Ulykkesraten per million kørte kilometer var 91 procent lavere for en person, der kørte i en Tesla, sammenlignet med når den samme person kørte i en anden bil, som vedkommende ejede, ifølge dataene fra Cambridge Mobile Telematics.
Det var ikke tilfældet, da firmaet sammenlignede satser for Porsche-kørere. Tværtimod havde personer, der kørte i en Porsche, 55 procent større risiko for at komme ud for en ulykke, end når de kørte i et andet bilmærke, de ejede.
Der blev kørt pænere i Tesla’en
Der er en række mulige forklaringer på den lavere ulykkesfrekvens for Teslas biler, udtalte vicepræsident Ryan McMahon fra Cambridge Mobile Telematics i et interview. Undersøgelsen viste nemlig også, at dem, der kørte en Tesla, var 21 procent mindre tilbøjelige til at intereagere med deres telefon, sammenlignet med, når de kørte i en anden bil. Og de var også 9 procent mindre tilbøjelige til at køre over hastighedsgrænsen, sagde han.
Opladningspauser kan være godt for sikkerheden
En anden faktor kunne være de nødvendige stop for opladning af Tesla’er og elbiler generelt. Ulykker er mere sandsynlige på længere ture, hvor Tesla-kørere skal stoppe og oplade i længere tid, end når man er i brændstofbil og stopper for at tanke op, sagde McMahon. “Det kan skabe mere sikre betingelser for kørsel på grund af træthed,” sagde han. “Længere ture er mere risikable, men der er pauser i turen fra en elbil, der kræver, at folk stopper.”
Se også: Seneste nyheder om elbiler