Sådan vil Volkswagen lave elbiler med længere rækkevidde

Slut med rækkeviddeangst? Volkswagen har afsløret, hvordan de vil øge effektiviteten med 20 procent og give elbilerne hurtigere opladning.

Sådan vil Volkswagen lave elbiler med længere rækkevidde

Når det handler om elbiler er rækkevidden typisk det første der snakkes om. Producenterne har meget stort fokus på at gøre elbilerne mere aerodynamiske og mere effektive, så de kan køre længere på en opladning, og give dem hurtigere opladning. Der er forskellige måder at gribe det an på, om nu er Volkswagen klar til at fremvise nogle af deres planer.

Se også: Test af elbiler

Volkswagen udvikler egen drivlinje til elbiler

I stedet for at benytte dele fra tredjeparter vil Volkswagen øge mængden af egenproducerede dele i deres elbiler. Og det giver dem i en række fordele, der i sidste ende vil betyde 20 procent forbedret effektivitet, hurtigere opladning, oplyser Volkswagen i en pressemeddelelse. Derudover kan det også betyde lavere omkostninger, der dermed kan give billigere elbiler.

Volkswagen vil nemlig udvikle deres helt egen drivlinje, der skal anvendes i fremtidige elektriske biler. Det betyder, at Volkswagen vil benytte egne batteri, motorer samt pulsomformere og termostyringssystemer.

Se også: Elbiler er gadgets på fire hjul

Betyder bedre biler

At udvikle dele selv giver Volkswagen mulighed for bedre optimering. I dag anvendes et stort antal individuelle moduler og lange slangetilslutninger, som i fremtiden vil blive erstattet af et ekstremt kompakt, integreret termomodul.

Det skal styre hele klimareguleringen inklusive temperering af højvoltsbatteriet. VW fortæller, at dette vil have stor indflydelse på bilens rækkevidde og lynopladning. Det nye alt-i-et-modul er lettere, mere robust og mere effektivt end de nuværende systemer.

Volkswagen er i gang med at færdigudvikle teknologien til serieproduktion. Den forventes at blive anvendt i elbiler på næste generation af MEB-platformen.

Se også: Test af Volkswagen ID.5

Kan betyde billigere elbiler fra Volkswagen

Længere rækkevidde, hurtigere opladning og større holdbarhed betyder bedre elbiler, men forbrugerne efterspørger også billigere elbiler. Og det tyder på, at den nye drivlinje kan give netop det. Volkswagen siger, at man med denne teknologi kan udnytte enorme økonomiske stordriftsfordele. De lavere omkostninger skulle gerne komme kunderne til gode i form af billigere Volkswagen-elbiler.

Se også: Få den bedste elbilforsikring hos If