VW har solgt flere elbiler, men nye ordrer halter

Volkswagen har indtil videre solgt mange flere elbiler i 2023, sammenlignet med sidste år. Men mangel på nye ordrer viser en bekymrende udvikling.

VW har solgt flere elbiler, men nye ordrer halter

Der er de første 9 måneder af 2023 gået godt for Volkswagen og deres elbiler, hvor de specielt i Europa har hittet. Volkswagen lyder dog en smule bekymrede, når de fortæller om nye ordrer, der ligger under deres mål.

Se også: Test af elbiler

Volkswagen sælger flere elbiler i 2023

Volkswagen Group, der består af mærkerne Volkswagen, Audi, Porsche, Škoda og flere andre, har i de første 9 måneder af 2023 solgt mange flere elbiler, end de gjorde i sammen periode sidste år.

For at være mere præcis har VW solgt 45 procent flere elbiler indtil videre i 2023, med 531.500 elbiler i årets første ni måneder mod 366.600 sidste år.

Europa er VWs største marked, når det gælder elbiler. Af de 531.500 solgte elbiler, er 341.100 (64%) blevet leveret i Europa.

USA oplevede den næsthøjeste vækst med 50.300 leveringer, hvilket svarer til en vækst på 74 % i forhold til sidste år.

Salget i Europa og USA var med til at opveje et skuffende salg i Kina. VW har leveret 117.100 elbiler i Kina i løbet af årets første ni måneder.

Ordrenedgang skyldes modvilje til at købe elbiler

For Volkswagen er det mest bekymrende dog, at de ikke modtager så mange nye ordrer som forventet.

“Vi viste en god samlet præstation i vores leverancer af helelektriske biler med en global stigning på 45 procent i de første ni måneder. På trods af den nuværende generelle modvilje på det europæiske marked mod at købe batteridrevne køretøjer, vandt vi markedsandele og forblev markedsleder i dette segment. Vores ordreindgang ligger dog under vores ambitiøse mål på grund af den lavere end forventede generelle markedstendens,” fortæller Hildegard Wortmann, der er medlem af Volkswagens direktion for salg.

Hos Volkswagen mener man altså, at ordrenedgangen skyldes bilkøbernes modvilje vil at købe elbiler. Samtidig er Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Europa indtil videre i 2023.

De bedst sælgende elbilmodeller i årets første ni måneder hos Volkswagen er ID.4, ID.5, ID.3 og Audi Q4 e-tron.

Se også: Billig opladning af elbil i hjemmet

Opgraderede ID.4 og ID.5, og den helt nye ID.7

Hos Volkswagen er der dog en store forventninger til, at de kommende nye elbilmodeller vil friste nye bilkøbere.

De to nye ID.4 og ID.5 har fået store opgraderinger, mens ID.7 er Volkswagens nyeste bud på en elektrisk sedan med lang rækkevidde.

Volkswagen er også på vej med de to mindre og billigere ID.2all og ID.1, der forventes at få priser fra cirka 160.000 kroner.

Se også: Alle kommende elbiler