Webex til Apple CarPlay – hold møderne i bilen
Det bliver enklere at være med på Webex-møder, mens du kører bil. Cisco har tilføjet en ny funktion, Move to Mobile, der skal gøre det enklere at skifte fra computeren til mobilen under en Webex-session ved at scanne en QR-kode med mobilens kamera.
I en kommende opdatering af Webex Meetings til iPhonen gør det desuden muligt at bruge Apples CarPlay-platform i bilen til at være med på møderne.
Bilen er dit nye mødekontor
En række bilproducenter understøtter Apples CarPlay-platform. Når iPhonen er koblet til bilens intertainmentsystem, ser man en iPhone-lignende brugerflade med adgang til Apples egne apps som Maps, Messages og Music sammen med tredjepartsapps, der understøtter CarPlay.
Når Webex understøtter CarPlay behøver man ikke rode med telefonen for at være med på et møde. I stedet kan man bruge bilens touch-skærm til at tilslutte sig til et møde, forlade et møde eller se kommende møder.
Appen bliver opdateret i august og derefter får man også adgang til tidligere optagede møder, så man kan opdatere sig omkring det, man eventuelt har misset.
Se også: Hvilke elbiler er de bedste?
Flyt online-møder til mobilen med CarPlay
I et interview med Jeetu Patel, administrerende VP og chef for sikkerhed og samarbejde, forklarer han, at tilføjelsen af CarPlay til Webex Meetings vækker begejstring hos Cisco: “Vi har et fantastisk partnerskab med Apple, som vi har haft i et stykke tid på tværs af flere områder.”
Han forklarer, at de ønsker at fjerne de problemer, der ofte opstår, når man skifter enheder under online-møder. “Det er nok sket for os alle, at vi har deltaget i et møde via computeren, men været nødt til at kaste os ud i bilen og derfor forlade skrivebordet og deltage i mødet fra en anden enhed. Vi har Move to Mobile, en funktion, som vi har lanceret, og så har vi en tæt integration med CarPlay. Du vil kunne flytte til mobilen for at tage dit møde direkte til din telefon, og derfra kan du overføre opkaldet til CarPlay.”
I bagklogskabens klare lys er understøttelse af CarPlay en logisk funktion, der burde have været med i Webex Meetings fra starten. Det gør det mere sikkert at være med til møder, mens man kører, uden at behøve at pille på telefonen.
Se også: Hvad kan selvkørende biler?