Xiaomi vil være en af verdens største bilproducenter

Xiaomis topchef bruger allerede i dag halvdelen af sin tid på elbiler og målet er at komme i top 5 i løbet af de næste 15-20 år.

Xiaomi vil være en af verdens største bilproducenter

Lei Jun, grundlægger af kinesiske Xiaomi, har endnu en gang udtalt sig om selskabets satsninger på elbiler.

Ved selskabets seneste Investor Day 9. februar fortalte Lei, at en fjerdedel af hans tid bliver brugt på mobiltelefoner, IoT og high-end involvering, halvdelen på biler og en fjerdedel på andre ting.

Se også: Test af elbiler

Vil være top 5 elbilproducent inden for de næset 15-20 år

Elbiler fylder altså meget for selskabets stifter og viser, at det er noget, Xiaomi tager meget alvorligt. Lei nævnte, at Xiaomi Auto stræber efter at blive en del af top fem i verden inden for de kommende 15-20 år.

Sidste år trak Xiaomi Auto og andre nye selskaber mere end tre milliarder kroner ind i investeringer og ansatte flere end 2.000 personer inden for R&D. Tech-producenten har tidligere udtalt, at den i hvert fald er klar med det, der svarer til 70 milliarder kroner i investering i elbiler over de næste 10 år.

Samtidig tilføjede han, at Xiaomis komplette ejerskab af Xiaomi Auto giver mulighed for at benytte alle selskabets ressourcer. I løbet af de seneste tre år har Xiaomi etableret 10.000 butikker i Kina, noget der er en stor fordel i markedsføringen af Xiaomi Auto.

Se også: Hvornår kommer billige elbiler?

Første elbil klar i 2024

Om tidsrammen sagde Lei, at køretøjet er et århundrede gammelt område og så længe man er optimistisk med hensyn til bilindustrien, er det aldrig for sent at gå i gang.

“Udviklingen af kinesiske producenter af elbiler er 6-7 år foran Xiaomi, men Xiaomis fordel ligger i elektronisk teknologi og brugeroplevelse, og leveringstiden i 2024 er lige tilpas.”

I september sidste år kom den første sending testbiler ud som planlagt og i december tog Xiaomi hul på de første test af bilerne.

Se også: Nyheder om elbiler

Biler kan skabe flere tjenester for Xiaomi i fremtiden

Omkring de økonomiske forventninger for Xiaomi Auto sagde Lei, at profitten fra software til biler er det vigtigste på den lange bane udover hardware-profitten, og tilføjede, at Xiaomis fordel ligger i dets evne til at integrere.

“Biler kan integrere salg, eftersalgsservice og opladningsstandere. I fremtiden kan biler integrere flere og flere tjenester.”

Se også: Forsikring til elbil