Rækkevidde-test: Holder oplyst rækkevidde på elbiler?

Hvor langt kører nogle af de mest populære elbiler på en opladning og hvor langt er de fra deres oplyste rækkevidde? Se rækkevidde-test her.

Rækkevidde-test: Holder oplyst rækkevidde på elbiler?

Kan man regne med den oplyste rækkevidde på en elbil eller hvad kan man forvente? Det engelske bilmagasin What Car? har testet, hvor lang den virkelige rækkevidde er for en række populære elektriske biler.

Se også: Nyheder om elbiler

Sådan foregik rækkevidde-testen for elbilerne

Med i testen er ti af de nyeste elektriske biler:

  • Cupra Born (58 kWh V3)
  • Volvo XC40 (Recharge Single Motor)
  • MG ZS EV (Long Range SE)
  • Kia Niro EV
  • BMW iX3 (M Sport Pro)
  • Kia EV6 (RWD GT)
  • VW ID.5 (Pro Performance Style)
  • Tesla Model 3 (Long Range)
  • Tesla Model Y (Long Range)
  • BMW i4 (eDrive40 M Sport)

I testen er brugt en lukket rute uden anden trafik, der generer. Ruten var omkring 24 kilometer lang med en del på omkring tre kilometer med stop-og-kør kørsel for at simulere bykørsel, omkring 6,5 kilometer med konstant kørsel med 80 km/t og knap 13 kilometer med konstant kørsel med 112 km/t. Ruten blev kørt igen og igen, indtil bilerne løb tør for batteri.

Vi skal heller ikke glemme, at alle bilerne havde aircondition indstillet til 21 grader under hele testen.

Bilerne blev ladet helt op dagen, inden testen og stod samme sted over natten. Den følgende morgen blev alle bilerne gået igennem, og man tjekkede batterierne for at sikre sig en 100 procent ladning ved testens begyndelse.

Sådan klarede elbilerne sig

Ingen af bilerne kom op på den officielle rækkevidde, men visse af dem var alligevel ret tæt på. Her er resultaterne.

Elbil Batteristørrelse  WLTP rækkevidde Testet
rækkevidde
Difference Effektivitet
Cupra Born 58 58 kWh 400 km 352 km 12.0% 6.1 km/kWh
Volvo XC40 Recharge 67 kWh 423 km 363 km 13.7% 5.4 km/kWh
MG ZS EV 68.3 kWh 439 km 395 km 9.7% 5.8 km/kWh
Kia Niro EV 64.8 kWh 458 km 407 km 10.9% 6.2 km/kWh
BMW iX3 74 kWh 453 km 407 km 10.2% 5.4 km/kWh
Kia EV6 77.4 kWh 527 km 447 km 15.2% 5.8 km/kWh
VW ID.5 77 kWH 506 km 452 km 10.5% 5.9 km/kWh
Tesla Model 3 70 kWh 579 km 471 km 18.6% 6.7 km/kWh
Tesla Model Y 75 kWH 532 km 489 km 8.1% 6.6 km/kWh
BMW i4 80.7 kWh 555 km 508 km 8.2% 6.2 km/kWh

BMW iX4 Drive40 klarede sig længst med 508 kilometer, hvilket er kun 8,2 procent mindre end den påståede WLTP-rækkevidde.

Men det er Tesla Model 3 Long Range, der kom op i den højeste effektivitet på 6,7 km/kWh. Hvis den havde et batteri på samme størrelse som BMW’en, kunne den have kørt 543 kilometer.

Alle bilerne i testen havde en rimelig rækkevidde, selv den med mindst batteri, Cupra Born, klarede over 320 kilometer, hvilket formentlig rækker til dagligt brug frem og tilbage til arbejdet for langt de fleste, og en længere tur nu og da.

Billig elbil med lang rækkevidde

Den billigste, MG ZS EV Long Range, der koster fra 265.000 kroner, klarede hele 395 kilometer og giver dermed også det bedste resultat for pengene.

De fleste af bilerne ligger 8-12 procent under oplyst rækkevidde, bedst og værst er Tesla. Tesla Model 3 ligger således over 18 procent under den oplyste rækkevidde, mens Tesla Model Y ligger cirka 8 procent under.

Se også: Test af elbiler