Sådan gør Google og Samsung Android-smartwatches bedre

Sammen vil Google og Samsung gøre Wear OS-smartwatchplatform mere attraktiv. Læs hvordan og hvad det betyder for Wear OS, Samsung og andre producenter.

Sådan gør Google og Samsung Android-smartwatches bedre

En af de helt store nyheder fra gårsdagens keynote ved Googles udviklerkonference, Google I/O, handlede om Wear OS. Wear OS er Googles platform til smartwatches, som de seneste år har fået alt for lidt kærlighed fra producenten selv. Det skal der nu laves om på nu, hvor Google sammen med Samsung, og andre producenter, vil gøre Android-smartwatches bedre og forhåbentlig mere populære.

Apple har med deres Watch-smartwatches en gigantisk stor andel af smartwatch-markedet, hvor Android-producenterne har haft svært ved at være med. Google forsøgte med deres Wear OS-platform, som flere producenter kastede sig over. Men det virkede lidt som om at de kastede håndklæddet i ringen og lod Apple få frit spil. Samsung er den Android-producent som har gjort det bedst. Men Samsung har heller ikke benytte Googles Wear OS, men deres egen Tizen-platform, som fungerer rigtig godt, men har en stor ulempe. Fremover er det slut med Tizen i Samsungs smartwatches, for de skifter til Wear OS, som sammen med Google får en ordentlig overhaling. Herunder kan du læse hvordan dette sker, hvilke forbedringer der er, hvordan samarbejdet fungerer, hvad det betyder for Wear OS, Samsung og andre producenter af smartwatches.

Se også: Billigste mobilabonnementer med eSIM til smartwatch

Google giver endelig Wear OS opmærksomhed

Efter måneder og år hvor Google har kigget den anden vej, så giver de nu endelig deres Wear OS-platform noget opmærksomhed. Her lover Google bedre ydelse, længere batteritid og flere apps.

Det betyder at Wear OS fremover vil være op til 30 procent hurtigere, og vil tilbyde en mere flydende og lækker brugerflade med nye animationer. Med optimeringer, forbedringer og bedre udnyttelse af strømbesparende processorer, så skulle batteritiden samtidigt blive bedre. Wear OS er kendt for netop at være strømslugende, så det er en velkommen forbedring. Med en samlet platform vil det desuden blive lettere for udviklere, at bygge gode apps til Wear OS.

Det bliver fremover også nemmere at bruge Wear OS. Der er flere genveje og en appskifter og man kan bedre tilpasse brugerfladen til ens behov. Google Maps og Google Assistent bliver redesignet og forbedret, så de fungerer bedre på den lille skærm. Ikke nok med det, så bliver Google Pay tilgængeligt på håndleddet i flere lande, forhåbentlig også i Danmark.

Med en integration af Fitbit i Wear OS, så bliver det også en solid platform til sundhed og træning.

Se også: De bedste smartwatches til fitness og træning i 2021

Wear OS
Google Wear OS har de apps Samsungs Tizen mangler.

Samsung skifter til Wear OS – hvorfor?

Som tidligere nævnt i artiklen, så er Samsung de største og mest succesfulde producent af Android-smartwatches. Her har de indtil nu brugt deres Tizen-platform i flere år, med stor succes. Så hvorfor overhovedet skifte til Wear OS? Med Googles indsats på platformen, så kunne det ende med at blive et fornuftigte skifte for Samsung – og ikke mindst for forbrugerne.

For selvom Samsungs smartwatches i dag er rigtig gode, så har Apple Watch en stor fordel: apps. Til Apple Watch kan man få apps i alle afskygninger, fra de mest populære til nicheapps. Og netop dette mangler Samsungs Tizen-platform. I Wear OS finder man nemlig Googles appbutik bygget ind, hvor der er adgang til Googles tjenester og apps samt masser af apps for tredjeparter. Og ikke nok med det, så vil Google forbedrer Maps og Assistent samt gøre det lettere at udvikle apps til Wear OS. Så hvis alt går vel, så er det en win/win-situation.

Og bare rolig, drejeskiven som Samsungs smartwatches er kendt for, går ingen vegne.

Samsung Galaxy Watch 3
Samsung Galaxy Watch 3. I år forventes et Galaxy Watch 4 med Wear OS.

Hvad betyder det for nuværende Samsung smartwatches?

Sidder du med et Samsung smartwatch på håndleddet nu, så er du nok interesseret i at høre Samsungs plan for nuværende ure. Og her er både gode og dårlige nyheder. Den dårlige nyhed er at nuværende Samsung smartwatches ikke får den nye Wear OS-software, men holder fast i Tizen.

Det gode er at Samsung lover dem alle tre års softwareopdateringer, fra det år de er blevet lanceret. Samsung Galaxy Watch blev lanceret i 2018 og derfor stopper opdateringer til dette ur i år.

Senere i år forventes Samsung at lancere nye smartwatches, hvor Wear OS er på fra starten.

Andre producenter af Wear OS-smartwatches vinder også

Selvom det ud fra Google markedsføring ligner, at dette er et Samsung/Google-samarbejde om Wear OS, så er det ikke helt sådan det hænger sammen.

Faktisk bliver Wear OS nu mere lige som Android. I Android fungerer det således, at producenterne lægger deres egen brugerflade/skin oven på. Sådan vil det også blive med Wear OS, hvor Samsung sandsynligvis vil have et skin på, som ligner deres nuværende Tizen-software.

Det betyder at andre producenter vil få samme glæde af disse ændringer og forbedringer til platformen. TicWatch, Fossil, Motorola og flere andre producenter vil også kunne tilbyde den forbedrede udgave af Wear OS. Faktisk rygtes det at der er egen software til OnePlus Watch.

Måske er tiden endelig inde til, at Apple skal have konkurrence på smartwatches? Vi håber at Google vil leve op til deres præsentation af Wear OS, for det meste afhænger det denne.

Er i spændte?

Læs også: Galaxy Watch 4 får Wear OS og måler ikke blodsukker

Opfølgning på sagen

Vores redaktion har fulgt op på historien. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 3/3/2021 rettede vi nyt fokus på sagen med sagen Den er god nok: Wear OS-smartwatch på vej fra Samsung – Den kan læses her. Få også seneste nyt i sagen her..