Sammenligning: Huawei P40 Pro mod Samsung Galaxy S20

To af årets første store flagskibe, men også to af de allervigtigste: Huawei P40 Pro og Samsung Galaxy S20. Vi sammenligner specifikationer på dem.

Sammenligning: Huawei P40 Pro mod Samsung Galaxy S20

Huaweis Mate 30 Pro kom, på grund af manglende Google-apps og tjenester, aldrig til Danmark. Men med en europæisk lancering af Huaweis egen app-butik, AppGallery, så følte producenten sig klar til at lancere P40-serien herhjemme.

Og der er absolut ingen tvivl om, at Huawei har fremstillet en fantastisk ny topmodel i Huawei P40 Pro, som allerede har indtaget titlen som “verdens bedste kameramobil“. Kort inden stod Samsung dog klar med deres bud på topmoderne mobiltelefoner, Galaxy S20-serien, hvor S20+-modellen vil konkurrere direkte med Huaweis topmodel.

Samsung har godt nok også lanceret Galaxy S20 Ultra, men med en pris på 10.499 kroner, er den i en klasse for sig. Det er i stedet mere korrekt at sammenligne Huawei P40 Pro med Samsung Galaxy S20+, som har sammenlignelig pris og skærmstørrelse. Og det er netop hvad vi her vil gøre.

Læs også: Test: Huawei P40 Pro – Et stort sats

Dyk med os ned i specifikationerne på de to nye topmodeller.

Samsung Galaxy S20+ mod Huawei P40 Pro

Huawei P40 Pro Samsung Galaxy S20+
Mål og vægt 158.2 x 72.6 x 9 mm

209 gram

161.9 x 73.7 x 7.8 mm

186 gram

Skærm 6,58″ OLED

1200 x 2640 pixel (441 ppi)

90 Hz

6,7″ AMOLED

1440 x 3200 pixel (525 ppi)

120 Hz

Processor Kirin 990 5G

2×2.86 GHz Cortex-A76

2×2.36 GHz Cortex-A76

4×1.95 GHz Cortex-A55

Exynos 990 5G

2×2.73 GHz Mongoose M5

2×2.50 GHz Cortex-A76

4×2.0 GHz Cortex-A55

Batteri 4200 mAh

40W hurtigopladning

27W trådløs hurtigopladning

4500 mAh

25W hurtigopladning

15W trådløs hurtigopladning

RAM 8 GB 8GB
Lagerplads 128 GB

UFS 3.0

Plads til hukommelseskort

128 GB (eller 512 GB)

UFS 3.0

Plads til hukommelseskort

Kamera Hovedsensor: 50 MP f1,9

Vidvinkel: 40 MP f1,8

Telefoto: 12 MP f3,4

ToF 3D-sensor

Hovedsensor: 12 MP f1,8

Vidvinkel: 12 MP f2,2

Telefoto: 64 MP f2,0

ToF 3D-sensor

Andet IP68

Bluetooth 5.1

IP68

Bluetooth 5.0

Stereohøjtalere

Pris 7.999 kroner 8.499 kroner

Se også: Sammenlign priser på Huawei-mobiler

Begge med Android 10 – én uden Google-support

Det var så alle specifikationer på Huawei P40 Pro og Samsung Galaxy S20+ – næsten i hvert fald. For begge telefoner kommer med nyeste Android 10, med hver deres brugerflade ovenpå: Samsung med One UI og Huawei med Emotion UI. De har fordele og ulemper,  men begge er gode brugerflader, som kan alt det de skal kunne.

Se også: Sammenlign priser på Samsung-mobiler

En anden og vigtig forskel er manglen på Googles apps og tjenester i Huawei P40 Pro. Det betyder at Huawei P40 Pro ikke har Googles app-butik samt Googles tjenester, såsom Youtube, Maps og Chrome-browseren, men kommer med Huaweis egne tjenester og app-butik, kaldet AppGallery.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S20 Ultra – Overkill og overpris

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Fortsættelsen:

Artiklen krævede en opfølgning. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. Allerede d. 2/4/2020 kørte vi en opfølgning med en sag med fokus på Huawei vil have Googles apps i deres app-butik – Den kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.