Samsung og Xbox går sammen og spil-streamingtjeneste
Der var ikke kun mobilnyheder på bedding, da Samsung i går præsenterede nye Galaxy S20-modeller og den spændende foldbare Galaxy Z Flip. Ved samme event blev der nemlig annonceret et samarbejde med Xbox om en spil-streamingtjeneste.
Senere på året får vi både en Xbox Series X og en Sony PlayStation 5, men fremtiden går mod streaming. Xbox ved vi allerede har et stort fokus på spil-streaming, og de ser ikke længere ser spillekonsol-producenterne Sony og Nintendo, som deres primære konkurrenter, men i stedet holdes der nøje øje med Google og Amazon.
Samsung og Xbox arbejder på spil-streamingtjeneste
Under Unpacked-eventet blev der sagt, at Samsung og Xbox er gået sammen om en spil-streamingtjeneste, men kom desværre ikke flere detaljer. Alt tyder på at det er Microsofts kommende Project xCloud-streamingtjeneste, de to virksomheder er gået sammen om. Project xCloud-tjenesten forventes at være bundet sammen med Xbox Series X-spillekonsollen. Samsung og Xbox kommer med flere informationer om spil-streamingtjenesten senere i 2020.
Læs også: PlayStation 5: Disse spil kommer til Sonys næste konsol
En konkurrent til Google Stadia
Sidst i 2019 lancerede Google deres spil-streamingtjeneste Stadia, der siden da har fået tilføjet flere spil og vokser i popularitet. Indtil videre koster Stadia 69 kroner per måned, men vil inden længe blive lanceret i en gratis udgave, som uden tvivl vil tiltrække noget opmærksomhed fra gamere over hele verden.
Allerede i år kan Google altså se frem til hård konkurrence fra Samsung og Xbox’ spil-streamingtjeneste.
“At arbejde med partnere som Samsung er et vigtigt trin i vores Project xCloud-rejse og vil hjælpe med at gøre streaming af spil mere tilgængelig for spillere. Vi ser frem til at dele mere senere på året.”
Siger en Microsoft talsperson efter Samsungs mobil-event.
Læs også: Google Stadia får nu flere spil
Forza Street til Samsung-mobiler
Sammen med annonceringen af partnerskabet, så blev der lanceret Microsofts Forza Street til Samsungs mobiltelefoner. Interesserede i spillet kan allerede nu registrere sig i Google Play eller Samsungs appbutik. Her er traileren til spillet: