Samsungs Fan Edition-telefoner er kommet for at blive

Samsung Galaxy S20 FE er første udgave på en "Fan Edition"-telefon fra Samsung. Ifølge producenten vil der tilbydes flere FE-versioner af flagskibsmodellerne i de kommende år.

Samsungs Fan Edition-telefoner er kommet for at blive

Nu da Samsung Galaxy S20 Fan Edition endelig er officiel i både 4G og 5G-udgaverne, har Samsung løftet sløret for, at vi allerede nu kan begynde at se frem til de næste FE-modeller. Under deres keynote forleden fortalte Samsung nemlig, at de har planer om at få flere Galaxy FE-telefoner i deres lineup i fremtiden.

Som navnet Samsung Galaxy S20 antyder, så tilbyder telefonen alle brugernes vigtigste funktioner, men til en lavere pris – selskabet har nemlig lyttet til brugernes respons på Galaxy S20-serien, da de lavede FE-modellen. Her viste det sig, at design, skærm, batteri og kamera er de vigtigste features.

Se også: Bedste priser på Samsung Galaxy S20

Samsung Galaxy S20 FE
Samsung Galaxy S20 FE er den første, men ikke den sidste Fan Edition.

Galaxy FE: En topmodel til en god pris

Samsung markedsfører S20 FE som en flagskibs-enhed til en fornuftig pris, hvorfor det tidligere anvendte ”Lite”-navn måske bliver overflødigt. Skiftet til Fan Edition vil måske give Samsung mulighed for at nå ud til flere potentielle brugere i en mellemstadie-priskategori.

At dømme efter Galaxy S20 FE vil Samsung sandsynligvis fortsætte med at tilbyde flagskibs-ydelser med det nyeste chipset parret med let nedgraderede kameraer. Samsung Galaxy S20 kan allerede nu forudbestilles med en salgsstart den 2. oktober.

Læs også: Samsung Galaxy S20 FE lanceret – Ligner en god deal

Det sidste nye i fortællingen

Interessen for temaet fortsatte. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. 22/9/2020 gik redaktionen videre og publicerede en artikel der belyste emnet Kommende smartphones: Disse telefoner kommer efteråret 2020 – Læs videre her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .