Slut med ‘fri sms’ hos Telia

Om ti dage lukker Telia reelt for 'fri sms'.

Slut med ‘fri sms’ hos Telia

Den 14. august afskaffer Telia ‘fri sms’ som vi kender det i dag. Fra denne dato koster det fem øre at modtage en sms-rapport/sms-kvittering, som fortæller om sms’en er kommet frem til modtageren. Det skriver Politiken.dk

Telia blev ellers berømte blandt heavy-users af sms med Xpress-abonnementet, hvor selskabet som de første i Danmark indførte ‘sms alt det du orker’, til en fast månedlig pris.

For Telia-kunder som ikke bruger smspakker koster kvitteringerne 20 øre pr. stk.

Ikke alene om gebyret

Mobilsiden.dk har tidligere skrevet om omstridte gebyr, som gradvist er blevet indført hos forskelige selskaber.

Først på banen var Telenor (tidligere Sonofon). Seneste har de i tale og fri sms S / XXL produkterne gjort sms-kvitteringerne gratis.

Også CBB Mobi og One Mobile er med på gebyrvognen.

blank, faktabokse, fuld bredde
Fakta: I mobiltelefonerne kan sms-rapporterne slås fra. Dette gøres typisk under indstillingerne for sms/beskeder.

Ekspert: Ingen omkostning

Når teleselskaberne tager betaling for sms-kvitteringerne, så skal det udelukkende betragtes som en forretningsmæssig disposition og ikke som et udtryk for, at de skal have dækket omkostninger. Det siger Torben Rune, der er direktør i telekonsulent-virksomheden Netplan.

 – “Omkostningen ved beskeder og kvitteringer er den samme – den er nemlig nul,” siger Torben Rune.

Forklaringen er, at sms overføres på en fælleskanal, som altid er til stede i mobilsystemet, og som kun overfører information, når denne informationskanal ikke bliver brugt til andre ting – eksempelvis til at etablere eller modtage et opkald.

– “Det er altså en del af GSM-systemet som standard. Man ikke kan pille det væk, og de bit, der sendes ud, sendes hele tiden. Hvis ikke der er sms’er i dem, så er der ingen data. Og det påfører ikke teleselskabet så meget som en øre i udgift at sende dette indhold ud, fordi kanalen er der i forvejen. Det svarer til de taxachauffører, der tager penge for at smide en kuffert i bagagerummet,” forklarer Torben Rune.

Læs også
Ekspert: Sms og kvitteringer er gratis for teleselskaberne

Seneste nyt om Telia

Historien lå ikke død så alt for længe. mobilsiden gik videre med historien. 29/7/2009 fik historien nyt liv med historien om Telias priser på iPhone 3G SKlik her og læs artiklen.. Seneste nyt om emnet finder du her.