Sparetips: Gode gaming-mobiler til Google Stadia

Gaming-mobiler med Google Stadia-support, mobilabonnementer med tjenester og de allerbilligste mobile bredbåndsabonnementer. Vi er igen klar med nye sparetips til jer.

Sparetips: Gode gaming-mobiler til Google Stadia

Der kan være mange penge at spare på mobilabonnementer, mobilt bredbånd og mobiltelefoner. Med over 140 mobilselskaber med dertilhørende abonnementer, så er det lidt af en jungle. Heldigvis står vi klar til at guide jer.

I denne uge af Sparetips kigger vi på prisfornuftige gaming-mobiler, som også understøtter Google Stadia, mobilabonnementer med tjenester og de absolut billigste mobile bredbåndsabonnementer.

Hvad er Google Stadia?

Google Stadia er en spil-streamingtjeneste. I stedet for at downloade spillene, så streamer man dem. Det er spil i konsol-kvalitet, som kan spilles på telefoner, tablets, computere og fjernsyn, så længe man har adgang til et fornuftigt WiFi. Man behøver ikke vild hardware for at kunne trække spillene, for det er Googles servere, som står for dette stykke arbejde. Lige nu er Stadia gratis i to måneder. Indtil nu har udvalget af mobiler, som kunne bruge Google Stadia, været meget begrænset. Men der er langsomt kommet flere modeller til.

Læs også: Disse mobiler kan bruges til Google Stadia

Prisfornuftige gaming-mobiler med Stadia-support

Man behøver ikke investerer i de dyreste mobiltelefoner på markedet, hvis man gerne vil have en god gaming-oplevelse. Med en gaming-mobil er det vigtigt, at man har fokus på at få en stor, god og lysstærk skærm. Det kan også være en god ting, at kigge på mobilernes skærmopdateringshastighed, som i dag kan findes i både 90 og 120 Hz – op fra de typiske 60 Hz. Det bliver en hurtigere og mere flydende oplevelse. Man skal sikre sig mobilen har en god ydelse, et stort batteri og så kan stereohøjtalere også være en fordel.

I videoen kigger vi på tre gode gaming-mobiler, som samtidig understøtter Google Stadia, kan trække alle de nyeste spil og ikke koster en bondegård. For god ordens skyld lister vi de tre modeller her:

  • OnePlus 7T – set til under 4.000 kroner
    Topydelse, 90 Hz-skærm på 6,55 tommer, stereohøjtalere og lynhurtig brugerflade.
  • Samsung Galaxy S10+ – set til under 5.000 kroner
    6,4 tommer lysstærk AMOLED-skærm, masser af hestekræfter, godt kamera og stereohøjtalere.
  • ASUS ROG Phone II – set til omkring 5.300 kroner
    6,6 tommer 120 Hz-skærm, 6000 mAh batteri, stereohøjtalere, gode gaming-softwaretilføjelser.

Læs også: De bedste priser på OnePlus 8

Mobilabonnementer med tjenester og billigt mobilt bredbånd

Der kan være penge at spare på at vælge et mobilabonnement med streamingtjenester, andre tjenester eller fordele. Vi er i videoen omkring tre mobilabonnementer, på landets tre forskellige netværk, med forskellige tilhørende tjenester.

I sidste uge af Sparetips kiggede vi på mobilt bredbånd med fri data, hvor vi i denne uge har fundet de billigste mobile bredbånd på markedet. Her kan der ikke streames løs, men det kan i stedet fungerer som backup eller nødløsning, når det typiske internet ikke er tilgængeligt.

Læs også: Fem mobilabonnementer med fri data

Opfølgning:

Næste interessante historie om sagen kom frem. Robin Dixen Eggert kunne ikke slippe temaet. 16/4/2020 kom den efterfølgende historie med sagen om Acer annoncerer nye gamingbærbare – Predator Triton 500 og Nitro 5 – Nyheden kan læses her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.