Apple kom styrket ud af 2022 på tablets

Markedet for tablets faldt i 2022, men Apple formåede at komme styrket ud af 2022 - salget af Chromebooks styrtkdykker.

Apple kom styrket ud af 2022 på tablets

IDC’s rapporter for tablets og Chromebooks for hele 2022 samt fjerde kvartal af 2022 er kommet. De viser resultater, der må være nedslående læsning for producenterne af Chromebooks, selvom det måske også er forventet.

Generelt er markedet for tablet faldet med 3,3 procent i løbet af 2022, men oplevede dog en minimal stigning i salget på 0,3 procent i Q4 af året.

Efter et stærkt 2021 med en vanvittig stigning i salget på 180,5 procent er markedet for Chromebooks normaliseret og oplevede et fald på 48 procent i salg fordelt på hele året og mere specifikt på 24,3 procent i Q4 af 2022.

HPs kom faktisk stærkt ud af 2022 med en stor vækst på 116 procent og markedsandel på 28,5 procent. Lenovos salg faldt med cirka 24 procent, mens Acer, Samsung og Dell måtte se deres salg falde med omkring 50 procent sammenlignet med 2021.

Apple oplevede vækst på tablet-salget

De primære aktører på markedet var i 2022 de samme, som det plejer at være – Apple og Samsung. Apple er stadig førende på markedet, både i Q4 med 49,2 procent og gennem hele 2022 med 38 procent af markedet.

På andenpladsen har Samsung henholdsvis 16,8 og 18,6 procent af markedet. Apple er den eneste producent, der i 2022 kan prale af en beskeden stigning i salget på 7 procent, mens 4. kvartal bød på en stigning på hele 28,8 procent i forhold til samme periode sidste år.

Samsung oplevede en mere beskeden stigning 4. kvartal 2022 på 7,1 procent, men kom samlet ud af 2022 med et fald i tablet-markedet på 0,8 procent.

Se også: iPad til skolebrug

De andre bør satse på billigere tablets

Amazon, Huawei og Lenovo oplevede alle et fald i salget i begge perioder – værst gik det udover Lenovo, hvis markedsandel faldt med over 34 procent. Amazons salg blev mere beskedent barberet ned med 0,7 procent, mens Huaweis salg faldt med 7 procent.

Markedsanalytikerne mener, at vejen frem er at appellere til mainstream-køberne for at være med på den lange bane. Det er netop derfor, nye aktører på markedet som Oppo og Xiaomi har lanceret en håndfuld tablets i mellemsegmentet i 2022.

Med den økonomiske situation, verden befinder sig i, er dette endnu mere relevant. Brugerne tænker sig oftest om en ekstra gang, inden de køber et af dyrere produkter, og mange vælger premiumprodukter fra.

Se også: Billig tablet

Chromebook-salget falder fortsat i 2023

Når det gælder Chromebooks, får det fantastiske 2021 2022 til at fremstå som en katastrofe. Salget er ganske vist gået ned, men Chromebooks er populære at købe ind til grupper og lignende, hvilket viser sig, når skolerne køber ind. Særligt i USA har Chromebooks været populære på skoler.

Desværre spår analytikerne, at den popularitet, Chromebooks har fået uden for skoleverden, kommer til at falde i 2023, da Chromebooks ikke er så populær uden for skoler. PC’en dominerer fortsat inden for alle andre segmenter.

Find priser på tablets her.