Apple lancerer ny iPad mini med Apple Intelligence
Apple har tirsdag løftet sløret for en ny iPad: En 8,3 tommer lille iPad mini, som skal afløse den forrige iPad mini fra september 2021.
Se også: De absolut bedste iPads
Hvad er nyt i iPad mini (2024)?
Den nye iPad mini er en af de mindste opdateringer af iPads nogensinde, hvor den vigtigste opgradering er Apple A17 Pro-chippen. Den nye mini erstatter 2021-modellen og vil stå i kø for at modtage Apple Intelligence, når den begynder sin gradvise udrulning med iPadOS 18.1 senere på måneden.
Dertil har den nye mini 128 GB lagerplads i basismodellen (op fra 64 GB), understøttelse af Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.3 og en hurtigere USB Type-C 3.1 Gen2-port.
Resten af specifikationerne er identiske med en 8,3″ Liquid Retina IPS LCD, som stadig er begrænset til kun 60 Hz.
Den understøtter også Apple Pencil Pro-stylus.
Se også: Bedste iPads til prisen
Priser på ny iPad mini (7. generation)
Det er allerede nu muligt at forudbestille den nye iPad mini til levering den 23. oktober. Det er også den 23. oktober, at iPad mini kommer til salg i de danske butikker.
iPad mini 7 kan fås i farverne space grey, blå, lille og stjerneskær.
Den billigste iPad mini 7 med 128 GB lager og Wi-Fi koster 4.499 kr. Ønsker du både Wi-Fi og 5G (Cellular), er prisen 5.999 kr. Det er henholdsvis 200 og 400 kroner dyrere end 2021-udgaven af iPad mini.
Merprisen for 256 GB lager er 1.000 kr., og ønsker du at opgradere til 512 GB lager, er merprisen yderligere 2.000 kr.
Se priser på alle varianter af 7. generations iPad mini:
Priser på iPad mini 7 | 128 GB | 256 GB | 512 GB |
Wi-Fi | 4.499 kr. | 5.499 kr. | 7.499 kr. |
Wi-Fi + 5G | 5.999 kr. | 6.999 kr. | 8.999 kr. |
Se også: De absolut bedste tablets