Galaxy Tab S6 Lite – en billigere Samsung-tablet med S-Pen stylus

Samsung Galaxy Tab S6 Lite er en stilfuld tablet med en stor skærm og Samsungs S-Pen stylus, til en mere overkommelig pris.

Galaxy Tab S6 Lite – en billigere Samsung-tablet med S-Pen stylus

I dag lancerer Samsung den nye tablet Galaxy Tab S6 Lite. Det er en stilfuld tablet til en overkommelig pris, som er designet til både arbejde og underholdning med sin store skærm og tynde design. Galaxy Tab S6 Lite passer ind i det moderne hjem til hele familien, hvor der surfes på nettet, arbejdes og spilles spil.

Med den nye tablet følger også en opdateret version af S Pen med, hvilket gør enheden til en kreativ tilføjelse for hele familien.

I de fleste familiers hverdag er der behov for en tablet, der bidrager til underholdning såvel som læring og information. Med Tab S6 Lite har vi skabt en prisvenlig tablet med en stor skærm og god lyd. Den opdaterede S Pen giver endnu flere muligheder for læring og kreativitet inden for hjemmets fire vægge. Tab S6 Lite har også integrerede funktioner til blandt andet Spotify, siger Claus Holm, IM Director og Country Manager for Samsung Danmark.

Læs også: Test: Samsung Galaxy Z Flip – Lækker, besværlig og dyr klaptelefon

10,4 tommer skærm og Dolby Atmos-lyd

Samsung Galaxy Tab S6 Lite er udstyret med en stor 10,4 tommer TFT-skærm, 4 GB RAM, 64 GB lagerplads med mulighed for at udvide med MicroSD op til 1 TB. Batteriet er på 7040 mAh, så der burde være lang batteritid. Ydelsen kommer fra en ottekernet Exynos 9611-processor og lyden er Dolby Atmos-certificeret og højtalere er der to af.

Med en Galaxy Tab S6 Lite får man YouTube Premium gratis i fire måneder. Spotify er integreret i UI’en, og det giver mulighed for nemt og hurtigt at finde og afspille yndlingsmusikken.

Den kommer med Android 10 under Samsungs One UI 2-brugerflade.

Galaxy Tab S6 Lite er brugervenlig for hele familien, og det er muligt at have op til ni individuelle brugerkonti. For de yngre børn er der Samsung Kids, hvor du kan indstille daglige tidsskemaer for skærmen som begrænser, hvor meget tid dine børn bruger foran skærmen. Du har også mulighed for at begrænse adgangen til bestemte apps, så du introducerer dine børn til den digitale verden på en god og sikker måde. Der er også en række spændende, kreative og farverige apps og spil med fokus på læring for de yngste.

Læs også: Samsung Galaxy S20: Fordele og ulemper ved 120 Hz

Kommer med Samsungs S-Pen

Uanset om man bruger tabletten til arbejde, er studerende eller bare til sjov, er den opdaterede S-Pen et nyttigt værktøj til multitasking, og til at tegne eller lave noter. Det nye design på S-Pen, gør den praktisk og behagelig at bruge.

Med en vægt på kun syv gram, en forbedret forsinkelseshastighed og en spids på 0,7 mm, er S Pen meget præcis at bruge. Når arbejdet med S-Pen er færdigt, kan den nemt fastgøres ved hjælp af det magnetiske beslag – enten på enheden selv eller på den tilhørende beskyttelseskasse. S-Pen er batterifri, og det betyder, at man aldrig skal bekymre sig om opladningstider.

Samsung Galaxy Tab S6 Lite: Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Tab S6 Lite lander i butikkerne den 30. april i farverne Oxford Grey og Angora Blue, og med en anbefalet pris på 2.999 kroner for WiFi-versionen og 3.499 kroner for 4G-versionen.

Specifikationer på Samsung Galaxy Tab S6 Lite

Galaxy Tab S6 Lite
Skærm 10.4” 2000×1200 (WUXGA+) TFT
Operativsystem Android 10 (One UI 2)
Kamera Front: 5.0 MP (F2.0) bag: 8 MP (F1.9)
Dimensioner & vægt 244.5 x 154.3 x 7.0 mm, 465g (4G-version: 467g)
Processor Quad 2.3GHz + Quad 1.7GHz
Hukommelse & lagring 4GB + 64GB microSD op til 1TB
Batteri 7,040mAh (Typical), AFC
Tilslutninger Wi-fi: 802.11 a/b/g/n/ac 2.4GHz+5GHz, Wi-Fi Direct, BT 5.0
Anslutningar Type C USB 2.0, 3.5mm jackstik
Sensorer Accelerometer, Gyro, RGB, Hall Sensor
Audio 2 højtalere, Dolby Atmos
Video Inspelning: FHD (1920×1080) @ 30fps Uppspelning: UHD 4K (3840 x 2160) | @120fps

Mere nyt i sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 11/12/2019 gik redaktionen videre og publicerede sagen Airmate lancerer tablet-holder til flyrejsen – Artiklen kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.