iPad Mini og iPad Air får OLED-skærme
Ifølge et indlæg på det sydkoreanske sociale medier Naver har Apple planer om at udruste iPad Mini og iPad Air med OLED-skærme.
Rygtet stammer fra en bruger, der tidligere har delt rygter om Apple.
Indlægget citerer kilder i leverandørkæden og hævder, at Apple forhandler med kinesiske leverandører samt med Samsung og LG om OLED-skærme til kommende iPad Mini og iPad Air-modeller.
Se også: Guide til de bedste tablets
Får OLED-skærme i 2025
Ifølge kilden lyder det:
“Apple siges for nylig at have indledt forhandlinger med Samsung og LG samt yderligere kinesiske virksomheder om nøglespecifikationer og betingelser for levering af AMOLED til to andre modeller end den eksisterende iPad Pro. Målet er masseproduktion af produkter efter udgangen af 2025.
I betragtning af størrelsen og specifikationerne menes det at være til iPad mini og Air. Fra begyndelsen blev kinesiske virksomheder valgt som forhandlingspartnere.”
Apple siges at ville have komponenterne klar til masseproduktion i slutningen af 2025.
Dette nye rygte passer godt sammen med et rygte fra tidligere på ugen, hvor det teknologiske researchselskab Omdia hævdede, at 2024 bliver det år, hvor Apple begynder overgangen til OLED-skærme i sine tablets.
Den potentielle overgang til OLED-skærm på Apples to tablets i mellemklassen skal tilsyneladende være en del af selskabets strategi for OLED-skærme fra 2026 og frem.
Se også: Priser på iPad
Prøver OLED på Pro-modellerne
Apple skal endnu ikke have lovet en mere avanceret skærmteknologi i sine mellemklassetablets og kan vælge at vente og se, hvordan markedet reagerer på de første iPad Pro-modeller med OLED-skærm, der forventes at komme på hylderne i 2024, inden de bestemmer sig for at bruge de nye skærme i iPad Mini og iPad Air.
Rygtet nævner også, at Apple på nuværende tidspunkt leder efter leverandører af OLED-skærme, der er designet til iPaden, hvilket stemmer vel overens med tidligere rygter om iPad Pro-modeller med OLED-skærme, som mange forventer på markedet næste år. De OLED-skærme skal produceres af LG og Samsung.
Den næste generation af iPad Pros kommer formentlig i 2024 og er den første store opdatering af modellen siden 2018. Den nye iPad Pro forventes at få en større OLED-skærm, M3-chip og support af et Magic Keyboard med nyt design.