iPad Pro 2022 med M2-chip er uhyre kraftfuld

Apples nye iPad Pro 2022 med M2-chipset er første tablet, der kan håndtere ProRes-videooptagelser - se funktioner og priser.

iPad Pro 2022 med M2-chip er uhyre kraftfuld

Apples nyeste iPad Pro er drevet af selskabets eget M2-siliciumchipset. Tabletten vil tilbyde hurtigere tilslutningsmuligheder takket være WiFi 6E-understøttelse, og den har en ny “svæve”-oplevelse for Apple Pencil.

Den 10-kernede GPU vil give op til 35 procent hurtigere grafikydelse og M2-chipsettet kan udføre 40 procent flere operationer pr. sekund end M1, og den har 50 procent mere såkaldt unified memory-båndbredde. Den nye tablet kan altså håndtere rigtig mange opgaver på samme tid.

Se også: Billig værksted til iPad Pro

Understøtter ProRes-videoer

Sammen med en ny mediemotor samt en billedsignalprocessor er det muligt at understøtte ProRes-videooptagelse på en iPad for første gang ifølge Apple.

Du vil kunne optage, redigere og offentliggøre video i biografkvalitet fra den nye iPad Pro, mens du er på farten, slår Apple fast.

Der er også fem mikrofoner i “studiekvalitet”, så du skulle være i stand til at optage skarp lyd.

Se også: De bedste iPads

12,9 tommer skærm

Som det blev rygtet, kommer den nye iPad Pro i 11-tommer og 12,9-tommer versioner. Den større models skærm har 1.000 nits fuldskærmslysstyrke og 1.600 nits HDR-toplysstyrke samt et kontrastforhold på 1.000.000:1.

iPad Pro på 11″ har 600 nits lysstyrke. Begge har ProMotion-understøttelse med en adaptiv opdateringsfrekvens på 120 Hz.

Batterilevetid

Batterilevetiden på den nye iPad Pro? Apple hævder, at du får op til 10 timers webbrowsing og videobrug via WiFi på begge størrelser af tabletten.

Du vil få op til ni timers brug af webbrowsing over en mobilforbindelse.

Se også: Priser på iPad

Gigabit-forbindelse

Denne iPad Pro er den første Apple-enhed med WiFi 6E. Apple siger, at du vil kunne nå downloadhastigheder på op til 2,4 Gbit/s, hvilket er dobbelt så hurtigt som den tidligere generation af iPad Pro.

Desuden vil modeller med mobilforbindelse fungere med flere 5G-netværk rundt om i verden. Understøttelse af mmWave-frekvensbånd vil dog kun være tilgængelig i USA og Puerto Rico.

Smartere brug af Apple Pencil

Tabletten har et smart trick i ærmet, når det kommer Apple Pencil. iPad Pro registrerer, når den er op til 12 mm væk fra skærmen. Dette vil give dig mulighed for at se et preview af enhver markering, du ønsker at lave, før du rent faktisk anvender den.

Virksomheden hævder, at dette vil give større præcision og tilføje nogle ekstra funktioner. Når du placerer Apple Pencil i nærheden af Scribble-appen, udvides tekstfelterne automatisk. Apple siger, at håndskrift også vil blive konverteret til tekst hurtigere.

Pris og tilgængelighed

Den nye iPad Pro fås i sølv og space gray med 128 GB, 256 GB, 512 GB, 1 TB eller 2 TB lagerplads. 11-tommers iPad Pro starter ved 7.999 kroner for kun WiFi og 9.499 kroner for Wi-Fi og Cellular.

12,9-tommers modellerne starter ved 10.999 kroner for WiFi-varianten og 12.499 kroner, hvis du ønsker mobilforbindelse.