OnePlus Pad – se pris, specifikationer og tilbehør

OnePlus er snart klar til at tage imod bestillinger på deres første tablet. Her er priser, salgsstart, specifikationer og tilbehør til OnePlus Pad.

OnePlus Pad – se pris, specifikationer og tilbehør

OnePlus er klar med deres første tablet, OnePlus Pad. Her kan du læse om danske priser på OnePlus Pad, se udstyr til den og dens specifikationer.

Se også: Sammenlign priser på OnePlus

Pris og salgsstart på OnePlus Pad

OnePlus Pad er smartphoneproducentens første bud på en tablet. Den kommer til Danmark med en pris på 3.999 kroner.

Til denne pris får man OnePlus Pad med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads i farven Halo Green (grøn). OnePlus har ikke 5G, men via en OnePlus-smartphone vil man på en simple måde kunne dele 5G-forbindelsen med tabletten.

Forudbestilling af OnePlus Pad starter den 28. april.

Udstyr til OnePlus Pad

OnePlus Pad kommer med forskelligt tilbehør, der giver brugbare funktioner. Første og fremmest er der et tastatur, OnePlus Magnetic Keyboard, der koster 1.159 kroner.

Derudover er der en stylus, OnePlus Stylo, til 769 kroner samt et cover, OnePlus Folio Case, til 459 kroner.

Læs også: OnePlus Pad-tablet kommer til Danmark

OnePlus Pad med OnePlus Magnetic Keyboard og OnePlus Stylo Pen.

Specifikationer på OnePlus Pad

OnePlus Pad er udstyret med et hurtigt Mediatek Dimensity 9000-chipset, 8GB RAM og 128 GB lagerplads. Skærmen er på 11,6 tommer af LCD-typen i en opløsning på 2000 x 2800 pixel med 144 Hz skærmopdatering og lysstyrke på op til 500 nits.

Den har et batteri på 9.510 mAh, der skulle give op til 14,5 timers videoafspilning og en måneds standbytid. Den kan lynoplades med op til 67 Watt. Skal man udnytte den hurtige kablede opladning, skal man tilkøbe OnePlus 80W SUPERVOOC-opladeren til 309 kroner.

Den er udstyret med fire højtalere, Bluetooth 5,3 med aptX HD og understøtter Wi-Fi 6.

OnePlus Pad kommer med nyeste Android 13 og OnePlus OxygenOS 13.1 brugerflade. OnePlus oplyser ikke hvor længe tabletten opdateres, men giver normalt deres smartphones fire års OS-opdateringer og fem års sikkerhedsopdateringer.

Se også: Test af tablets