OnePlus Pad-tablet kommer til Danmark

Når OnePlus præsenterer deres flagskibsmobil, OnePlus 11 5G, bliver det sammen med deres første tablet. Nu tyder det på, at den kommer til Danmark.

OnePlus Pad-tablet kommer til Danmark

Det varer ikke mange dage, før OnePlus går på scenen og præsenterer deres næste topmodel inden for smartphones. Tidligere på ugen dukkede der rygter og billeder op om en tablet, som OnePlus ville overraske med til eventet. Nu tyder det på, at netop denne tablet kommer til Danmark.

Se også: OnePlus Pad kan snart blive en realitet

OnePlus’ første tablet

OnePlus gemmer på en spændende hemmelighed, som de vil løfte sløret for til deres OnePlus 11 5G-event, der går under navnet “Cloud 11”. Der er vidst efterhånden ingen tvivl om, at det er en tablet producenten vil vise frem. Der er dog endnu ingen specifikationer lækket på den, så om det bliver en high-end, mellemklasse eller discount tablet ved vi ikke endnu.

Til gengæld kunne det tyde på, at denne produktnyhed kommer til Danmark. På deres facebookside har IT-forhandleren Proshop, der ofte ses i tæt samarbejde med OnePlus Danmark, afsløret, at de snart får fingre i den nye tablet.

“I samarbejde med vores venner hos OnePlus kan vi helt eksklusivt annoncere, at OnePlus endelig lancerer en tablet. Det kommer til at foregå til deres Cloud 11-event den 7. februar kl. 15.00. Navnet bliver OnePlus Pad, og vi er mange her på kontoret, der glæder os til at få fingrene i den”, oplyser Proshop.

OnePlus Pad
Konceptbillede af OnePlus Pad.

Se lanceringen af OnePlus 11 og Pad den 7. februar

Det er den 7. februar, at OnePlus vil lancere OnePlus 11 5G, OnePlus Buds Pro 2 og den nye OnePlus Pad-tablet.

Følg med her på mobilsiden.dk, hvor vi naturligvis dækker lanceringen den 7. februar.