Rygte: Apple arbejder på nye iPads og ny iPod touch
Apple har ikke lanceret en iPod touch og iPad mini siden henholdsvis juli og september 2015, men det gør Apple muligvis snart noget ved. I forbindelse med at Apple for nyligt har udgivet iOS 12.2 beta har iOS-udvikleren Steve Troughton-Smith taget et kig i kildekoden, som afslører en række referencer til kommende enheder.
Læs også: Apple lancerer ny iPad Pro med USB-C
I et tweet skriver han, at kildekoden indeholder referencer til fire nye iPads og en ny iPod touch.
In theory, iOS 12.2 references four new iPads in WiFi & Cellular variants (perhaps mini, and 9.7″?), all without Face ID, and a (seventh-gen?) iPod touch with no Touch ID nor Face ID pic.twitter.com/xiJN6kmmTe
— Steve Troughton-Smith (@stroughtonsmith)
I kildekoden ses blandt andet teksten ”iPad11Wifi” og ”iPad11Cellular”, og udvikleren spekulerer i, at der kan være tale om en ny iPad mini og en ny iPad 9,7” både med og uden 4G. Han mener desuden at vide gennem kildekoden, at ingen af de fire iPads bliver udstyret med Face ID modsat den seneste iPad Pro. Dermed kan der være tale om fire billigere iPads, som skal være med til at øge salget.
Det er ikke mere end tre dage siden, at det kom frem, at Apple har registreret syv nye iPads via Eurasian Economic Commission (EEC) – en instans tilknyttet den økonomiske union mellem Rusland, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan og Armenien.
Ifølge Mac Rumors skal producenter som Apple ved lov at registrere enheder via databasen, når krypterede enheder såsom de kommende iOS-enheder, skal sælges i de førnævnte lande. Databasen viser de syv modelnumre A2123, A2124, A2126, A2153, A2154, A2133 og A2152.
Hvordan det hænger sammen med, at iOS-kildekoden kun viser fire iPad-referencer, vides endnu ikke. I hvert fald kan der ikke tvivl om, at Apple er på vej med nye iPads.
Ny iPod formentlig på vej efter tre år
Kildekoden viser også, at Apple arbejder på en ny iPod touch. Der er ifølge udvikleren tale om en iPod touch, som hverken får Face ID eller Touch ID. Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om, hvordan den 7. generations iPod touch kommer til at blive.
Udviklere, som har gravet i kildekoden fra iOS-styresystemet, har adskillige gange tidligere haft held med at afsløre kommende Apple-nyheder. Blandt andet har udviklere tidligere afsløret formfaktoren på iPhone 8, og at iPad Pro fik Face ID og Animojis, så der er altså stor sandsynlighed for, at vi får disse produkter at se.
Det store spørgsmål er så hvornår. Et godt bud er marts måned, da Apple har indledt år 2011, 2012, 2015, 2016 og 2018 med et Apple Special Event i netop marts måned. Sidste år i marts blev 2018-udgaven af iPad eksempelvis præsenteret ved sådan et event.
Det sidste nye i sagen
Meget er sket siden vi kørte artiklen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 20/12/2018 blev sagen bragt videre med nyheden; Nogle eksemplarer af iPad Pro bliver leveret med bøjet ramme – Læs her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .