Så kom The new iPad til Danmark

Apples nyeste iPad nåede fredag til de danske butikshylder. Også denne gang lykkedes det Apple at skabe kø ved butikkerne.

Så kom The new iPad til Danmark

Selvom det nu er tredje gang, at der kommer en iPad til Danmark, og selvom Apples tablet-produkt er den mest solgte i den produktkategori, lykkedes det alligevel at skabe så meget interesse, at flere stod i kø, for at være blandt de første, der fik den nye iPad i hånden.

Blandt andet Elgiganten havde midnatsåbent i udvalgte butikker.

Hos Eplehuset og Humac i København var der fra morgenstunden rimelig interesse. Cirka 60 mennesker var i kø hos Eplehuset, hvor cirka halvdelen havde fået SMS dagen før, om at de kunne afhente deres iPad, når butikken åbnede.

Der var også goodiebags, saftevand og kaffe til de fremmødte.

Apples tredje iPad med det finurlige officielle navn “The new iPad” ligger til 5.999 kroner for den store model med 3G, trådløst netværk og 64 GB hukommelse. Den billigste model koster 3.699 kroner.

De aktuelle dagspriser på iPad kan findes på Mobilpriser.dk.

Læs også:
Vildledende markedsføring af The new iPad

Video: Køen ved Eplehuset

Videre om emnet

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 22/3/2012 fulgte redaktionen op med fortællingen om Pas på ved køb af brugte iPads – Du kan læse det videre forløb her. Se de seneste nyheder om emnet her.