tado° lancerer HomeKit-kompatibel Smart AC Control
tado, der selv bryster sig af at være førende indenfor intelligent styring af indeklima, lancerer nu deres nye Smart AC Control V3+. Med HomeKit-kompatibelt hardware og en ny app forbinder Smart AC Control både varmepumper og airconditions til hjemmets trådløse netværk og erstatter den infrarøde fjernbetjening.
Læs også: Test: tado Smart radiatortermostat V3+
Smart AC Control V3+ er allerede tilgængelig, og kan købes til en pris på 799 kroner hos udvalgte forhandlere over hele Europa og hos tado selv.
tado: Ny app betyder sundere hjem
“Med fokus på at fremme et sundt indeklima har den nye app et friskt design og introducerer flere funktioner, som f.eks. Air Comfort Skill, som måler hvor frisk luften er i og udenfor dit hjem. Den giver også brugbare tips og råd om, hvordan du forbedrer dit indeklima, da sund luft kan forbedre både søvn og produktivitet og samtidig minimere risikoen for, at du bliver forkølet.” skriver tado i en pressemeddelsels og fortsætter:
“Udover Air Comfort Skill tilbyder app’en en række funktioner såsom Geofencing, Open Window Detection, Weather Adaptation og indsigtsfulde energirapporter, der sparer energi og forbedrer komforten. Brugere kan også anvende Smart Schedule, og indstillinger der minimere støjniveauet fra varmepumpe eller AC ved at styre hastigheden på blæseren og tiden, hvor den kører.”
Læs også: tado Smart Thermostater understøtter nu Google Home
Hvis man ønsker at styringen af indeklimaet skal foregå automatisk, kan der også abonneres på Auto-Assist Skill, der justerer varmepumpe og aircondition helt automatisk. Tjenesten koster 25 kroner om måneden eller 195 kroner for et år.
Fungerer med Apple, Google og Alexa
Smart AC Control V3+ kan integreres i Apple HomeKit, hvilket betyder, at man kan bede bede Sire om at ændre temperaturen og tilføje varmepumpe eller aircondition i sine HomeKit Scenes og Automations. Den nye Smart AC Control fungerer desuden også med både Google Assistent og Amazon Alexa.
“Vores nye Smart AC Control er designet til at forbedre dit klimaanlæg og gøre dit hjem smartere”, siger tado° medstifter og CPO Christian Deilmann. “Den kan nemt installeres på få minutter, er nem at bruge og passer med sit slanke design til enhver indretningsstil. tado°’s Smart AC Control er perfekt til at gøre dit hjem køligt og behageligt over sommeren eller varme det op i efteråret og vinteren, samtidig med at du sparer energi.”