Apple Watch er rykket stort skridt tættere på salgsforbud i USA

Et salgsforbud mod Apple Watch i USA er rykket meget tættere på, efter Det Hvide Hus har godkendt afgørelse om patentbrud.

Apple Watch er rykket stort skridt tættere på salgsforbud i USA

Apples værste mareridt er ved at blive til virkelighed. International Trade Commission (ITC) har netop udstedt en såkaldt Limited Exclusion Order (LEO) mod Apple på grund af krænkelse af patenter, der tilhører producenten af medicinsk udstyr, AliveCor.

Det bliver bliver den første LEO nogensinde mod Apple efter, at præsident Joe Biden har godkendt den.

Se også: De laveste priser på Apple Watch

Apple Watch overtræder patenter

Dette slag i ansigtet på Apple kommer kort efter ITC’s afgørelse i december, hvor de slog fast, at Apple Watch overtræder AliveCors patenter inden for området elektrokardiogram.

ITC’s bestemmelse fra december betyder, at Apple ikke kan importere Apple Watch til USA for at sælge dem i hjemlandet.

Som respons på præsidentens godkendelse af afgørelsen sagde Priya Abani, CEO for AliveCor: “Vi bifalder præsident Biden for at opretholde ITC’s afgørelse og holde Apple ansvarlig for at krænke de patenter, der ligger til grund for vores brancheførende EKG-teknologi. Denne afgørelse rækker ud over AliveCor og sender et klart budskab til virksomheder om, at USA vil beskytte patenter for at opbygge og skalere nye teknologier, der er til gavn for forbrugerne.”

Nu, hvor præsidenten har valgt ikke at gå imellem og hindre ITC’s afgørelse i at blive ført ud i livet, er der en reel risiko for, at Apple Watch bliver forbudt at sælge i USA.

Se også: Bedste Apple Watch

Kan trække i langdrag

ITC’ forbud træder i kraft, når alle anker i sagen er blevet afgjort. Det gælder blandt andet AliveCors anke over US Patent Trial and Appeal Boards beslutning, der fandt, at de berørte patenter ikke var mulige at søge patent på.

Det betyder med andre ord, at der stadig er uoverensstemmelser i sagen, og at Apple formentlig vil trække i alle tråde og bruge al sin magt for at beskytte sine produkter, så de stadig kan fås på det amerikanske marked.

Se priser på Apple Watch her.