USA uddeler lussing til SMIC – og endnu en til Huawei
USA har sendt endnu et spark, om end indirekte, i Huaweis retning ved at sætte SMIC på landets Entity List. Derved begrænses SMIC i at købe amerikansk teknologi, da amerikanske selskaber dermed er nødt til at få godkendt en licens for at kunne handle med SMIC. Det skriver Det amerikanske Handelsministerium i en pressemeddelelse.
SMIC blacklist er nyt slag mod Huawei
SMIC er en forkortelse for Semiconductor Manufacturing International Corporation er et delvist statsejet børsnoteret kinesisk halvlederselskab og det største inden for chipproduktion i Kina. Deres største konkurrent er Taiwan Semiconductor Manufacturing Co. (TSMC), der heller ikke må handle med Huawei og kinesiske selskaber.
Både SMIC og TSMC er afhængige af amerikansk udstyr og produktionsmateriale, samt designekspertise for at producere sine chips. Begge selskaber er også direkte forbundet med Huawei. I 2019 stod Huawei for 19 procent af SMICs salg og 14 procent af TSMCs salg, fortæller Bloomberg. SMIC producerer chips, som Huawei bruger i sine billigere telefoner, men de er ikke en del af produktionen af de 7nm-chips, Huawei har i sine dyrere modeller.
Ifølge chefanalytiker ved The Linley Group, Linley Gwennap, har SMIC ikke kapaciteten til at producere 7nm-chips, idet de generelt ligger flere år efter TSMC i udvikling. Huawei er allerede udelukket fra at kunne købe chips designet med amerikansk design og komponenter fra TSMC.
Se også: De bedste alternativer til Huawei telefoner
USA udsendte advarsel sidste måned
I sidste måned langede USA før første gang ud efter SMIC, da der kom en bekendtgørelse om, at amerikanske borgere havde indtil 11. november 2021 til at skille sig af med aktier i ”ethvert kommunistisk kinesisk militærselskab.”
Bekendtgørelsen fra november forhindrede ikke selskaber i at købe eller sælge komponenter eller teknologi til SMIC, men nu har piben fået en anden lyd.
Se også: Nyheder om Huawei vs USA
Det sidste nye i fortællingen
Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. Efterfølgende d. 16/12/2020 publicerede vi en ny vinkel på Huawei kan være de næste til at fjerne opladeren fra æsken – Klik her og læs historien.. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..