CBB Mobil flytter ind hos POWER

CBB Mobil indgår nyt samarbejde med POWER. Fremover er CBBs abonnementer på hylderne i POWERs 16 butikker.

CBB Mobil flytter ind hos POWER

CBB Mobil og POWER skriver i dag i en pressemeddelelse, at de indgår nyt samarbejde, der betyder at teleselskabets mobilabonnementer fremover vil være at finde i elektronikkædens butikker.

Med et stærkt brandunivers og markedets højeste kundetilfredshed har CBB Mobil sikret sig en solid placering på det danske telemarked. CBB Mobil har hidtil udelukkende drevet salg fra deres online platforme, men med et nyt salgssamarbejde med elektronik- og hvidevarekæden POWER, bliver CBBs produkter nu også tilgængelige i POWERs 16 butikker, skriver CBB Mobil.

“CBB er inde i en rivende udvikling, og vi oplever en rigtig stor efterspørgsel på vores koncept med små priser, du kan stole på. Vores onlineunivers er en stor succes, men vi vil gerne nå ud til endnu flere kunder. Det kan vi hos POWER, da samarbejdet giver os mulighed for at nå ud til de mange kunder, der foretrækker at købe mobiltelefoner og abonnementer i en fysisk butik,”

siger Christian Hoffmann, direktør hos CBB Mobil.

POWER har siden sin etablering i Danmark haft en eksplosiv vækst og har ved udgangen af året åbnet fire nye butikker i 2019. Samarbejdet med CBB Mobil giver kunderne et større udvalg og valgfrihed, når de køber en mobil med abonnement i POWER.

“Vi skal tilbyde vores kunder et bredt udvalg af relevante produkter – uanset om det er en vaskemaskine, tv eller mobilabonnement. Med CBB på hylderne får vores kunder endnu flere muligheder for at vælge et rigtig godt abonnement til små priser,”

siger Jesper Boysen, adm. direktør hos POWER.

I første omgang vil det være CBBs mobilabonnementer, der kan købes i POWER. På sigt vil der blive tilføjet flere produkter fra mobilselskabets sortiment.

CBB Mobil POWER

CBB Mobil flytter ind hos POWER. Foto: CBB Mobil

Disse CBB abonnementer kan købes i POWER

  • Abonnement: 6 timer, 6 GB. Pris per måned: 79 kr.
  • Abonnement: 10 timer, 30 GB. Pris per måned: 99 kr.
  • Abonnement: Fri tale, 40 GB + 6 GB EU-data (43 lande). Pris per måned: 119 kr.
  • Abonnement: 10 timer, 50 GB + 6 GB EU-data (43 lande). Pris per måned: 119 kr.
  • Abonnement: Fri tale, 50 GB + 8 GB EU-data (43 lande) inkl. Musiktjenesten TIDAL. Pris per måned: 159 kr.

Læs også: Power taber penge og skruer ned: vil åbne færre butikker

Mere om stoffet

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. mobilsiden har bragt sagen videre. 6/10/2017 fortsatte vi fortællingen med en ny vinkling på emnet Fødselsdag hos CBB med gode mobiltilbud – Læs den her. Se også de seneste nyheder om emnet her.