Dom: Teleselskabet 3 skal blokere flere spil-sites
Teleselskabet 3 tvinges nu af Fogedretten på Frederiksberg, til at lukke adgangen til flere ulovlige hjemmesider, der udbyder spil til danskerne.
I oktober modtog 3 en henstilling fra spillemyndighederne, om at spærre for siderne, skriver ComputerWorld.
Nu har Fogedretten givet teleselskabet 14 dage til at lukke for adgangen til siderne.
Ifølge kommunikationschef i 3, Stine Green Paulsen, bliver siderne lukket ned i løbet af næste uge.
Det drejer sig hovedsageligt om hjemmesider, der udbyder casino og betting, men ingen af siderne har tilladelse til at udbyde spil i Danmark.