Grådig kommune kan betyde dårligere mobildækning

Afpresser Guldborgsund kommune teleselskaberne?

Grådig kommune kan betyde dårligere mobildækning

Guldborgsund kommune har valgt at hæve prisen for lejeaftaler med blandt andet Telia og TDC til det fire-dobbelte.

Hvis teleselskaberne fremover vil have mobilmaster placeret på kommunens bygninger, så skal de have det store checkhæfte frem. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Problemets kerne er teleselskabernes leje af plads til mobiltelefon-sendemaster på kommunalt ejede bygninger og skorstene.

Guldborgsund kommune, der dækker det østlige Lolland og Falster, har valgt under genforhandlinger af eksisterende lejeaftaler med TDC og Telia, valgt at hæve lejeprisen til fire-dobbelt pris.

Konsekvensen er i yderste fald at borgerne i f.eks. Nykøbing Falster fra næste år må leve med ringere eller ingen dækning, da teleselskaberne ikke lige umiddelbart er villige til at acceptere en så høj prisstigning.

Kommunen er i en særlig dobbeltrolle ved udlejning af bygninger til mobilmaster. Hvis teleselskaberne ønsker at flytte deres udstyr til nye og billigere lokaliteter, så er det nemlig også kommunen der skal udstede en byggetilladelse til opsætning af en ny mobilmast.