OiSTER i brøler: Kopierede konkurrentens tekst
Teleselskabet OiSTER er det måske billigste selskab i Danmark. Men måske også for billigt. I hvert fald blev der ikke gjort et særligt godt stykke arbejde, da teleselskabet skulle markedsføre et af dets abonnementer på OiSTERs hjemmeside.
Læs også: Oister sløjfer ulovlige vilkår i deres ’fri data’-pakke
Teleselskabet er nemlig blevet afsløret i at kopiere tekst fra den direkte konkurrent CBBs hjemmeside. Det er Nichlas Hasling Pihl Larsen, som er Paid Media Specialist hos CBB Mobil, som for to dage siden gjorde venligt opmærksom på brøleren på sin LinkedIn-profil.
”Når din konkurrent planker tekst direkte fra din hjemmeside – men glemmer at man som minimum bør huske at ændre til sit eget brand,” skriver han i det ovenstående opslag.
I opslaget ses et billede af OiSTERs abonnement med 2 timers tale og 2 GB data for 49 kroner om måneden, hvor der nederst på skærmbilledet er fire linjers uddybende tekst om abonnementet. Her ‘skriver’ (eller kopierer) OiSTER følgende:
”Perfekt abonnement til børn eller folk med et mindre forbrug. Husk, familien også har et CBB abonnement, så kan I frit tale sammen, så meget I vil (Fri CBB til CBB). Et godt abonnement at starte på. Vi tilbyder tryghed til forældrene, og mulighed for at du kan dele dine GB data med dit barn”.
En stor del af teksten var altså ikke kun kopieret direkte fra CBBs hjemmeside. OiSTER havde oven i det også glemt at ændre “CBB” til “OiSTER”. Derfor kom OiSTER altså til at reklamere for sin direkte konkurrent.
En nærmere gennemgang, som Mobilsiden har foretaget, viser at teksten er hapset fra
Nichlas Hasling Pihl Larsens opslag på LinkedIn er sidenhen gået viralt på det sociale medie, og OiSTER selv har også opdaget den forholdsvis uskyldige svipser. Derfor er teksten ikke længere at finde på teleselskabets hjemmeside, og OiSTER var da heller ikke sene til at reagere på opslaget. ”Tak for lån af teksten. Jeg sørger for i får en kasse kvajebajer!,” skriver Frederik Jespersen, som er Head of Marketing, Sales and CRM hos OiSTER.
CBB:
Her får du et abonnement, hvor du kan bruge op til 1 times tale og 1 GB data til en fast månedspris. Praktisk som fx børneabonnement til mindre børn, børneure og GPS. Husk, hvis flere i familien også har et CBB abonnement, så kan I frit tale sammen, så meget I vil (Fri CBB til CBB). Et godt abonnement at starte på.
OiSTER:
Perfekt abonnement til børn eller folk med et mindre forbrug. Husk, familien også har et CBB abonnement, så kan I frit tale sammen, så meget I vil (Fri CBB til CBB). Et godt abonnement at starte på. Vi tilbyder tryghed til forældrene, og mulighed for at du kan dele dine GB data med dit barn
Se hvilket mobilselskab der er det billigste for dig og din familie.